Kunsten at Tilgive

Du-formen  behøver ikke at tages personligt - undtagen af den som føler sig truffet.

I
Hvis du havde vidst i går hvad du ved i dag så havde du ikke gjort det du gjorde i går men så havde du ikke fået det af vide du ved i dag.

Tiden er et filter som reducerer livets uendelige muligheder til netop én fortid.

At tilgive er, at acceptere sin fortid og holde op med at ønske, at den have været anderledes. Alt det skete er faktisk sket. Det eneste i din fortid du kan forandre er din måde at betragte den på. Du kan aldrig miste retten til at forsones med din egen virkelighed. Det er aldrig for sent at få en lykkelig fortid.

II
Du har ret til at gøre alt det, du vil og alt det, du tør. Du har copyright til dit eget liv. Ansvar er bevidsthed om at ethvert skridt sætter spor.
Det er aldrig mørkere end at du kan se dig selv. Ingen kan tage en dråbe fra havet uden at sænke overfladen.
Offerlammet er frivillig syndebuk. Syndebukken er et frivilligt offerlam.
                         
Det er mere populært at betragte sig som offer for omstændighederne end som årsag til dem.
At skyde skylden på en syndebuk er som at smutte fra regningen. Det hænder at du høster det du har glemt at du har sået.
Sund fornuft er, kun at såe det du vil høste.

III
Samvittigheden er en indbygget ordensmagt som overvåger dømmer og straffer.
Hvad der er "synd" og "skam" forandres med tid og sted og hvem der ser på.
Synder er egentlig kun den som trodser de love han selv har valgt at følge.
Påbud kan ikke skabe en kærlighed som ikke er.
Forbud kan ikke skjule en kærlighed som er.
Virkeligheden lader sig ikke styre af formaninger og regler. Det er ingen tilfældighed at forbuden frugt
smager så godt.

IV
En fristelse er, lysten til at vælge en kortsigtet fordel frem for en langsigtet.
Altid at falde for fristelser, som at bage brød af sin såsæd.
Aldrig at falde for fristelser er, som altid at gemme sit brød til det mugner.

V
Anstødsstene er alt, hvad der irriterer, oprører dig og forstyrrer din fredelige tilværelse.
Dine anstødsstene kan omringe dig med en mur så høj at du kun ser en lille plet af himlen.
Man kan kun oprøre den som har noget at røre op i.
Det er ikke kun skønheden som sidder i iagttagerens øje.
Frihed er, ikke at lade sig begrænse af noget som helst undtagen af omstændighederne.

Omverdenen har få grænser for den som ikke begrænser sig selv. Den, som ikke prøver de lukkede døre
kan holdes låst inde i et uaflåst rum.
Den, som har fundet sin egen frihed under andre at finde deres.

VI
Det, som er stuerent i et hus kan vække anstød i et andet.
Ord , som opløfter den ene kan fornedre den anden.
Forulempet på andres vegne bliver den som gengiver sig selv uden at kendes ved sig selv.
Andres fornedrelse får en til at undgå at tænke på sin egen.
Skamstøtten er afskaffet men tilskuerne er der endnu
- nu sidder de
- foran fjernsynet.
For den som glæder sig over andres fejl og mangler, er livet en barfodsdans på roser med alle tornene i behold.

VII
Skyldfølelse er en tillært forventning om straf.
Synderen straffer gerne sig selv for at ingen anden skal komme ham i forkøbet. En form for straf er et liv
i evig skræk for straf.
Uden skrækken ville skyldfølelsen være uden magt.
Undskyldende er den som forsvarer sig uden at være anklaget.
Den skyldbevidste vækker opmærksomhed gennem sine forsøg på at holde sig udenfor.
Den skyldbetyngede forsvarer sig ikke for han menerat han har fortjentdet der sker.
Taknemmelighedsgæld er prisen for en gave du ikke havde råd til at tage imod.
Alt hvad menneskene gør mod dig har du formentlig allerede gjort mod dem.
Uskyld er som at blive standset på en forbuden vej og høre opsynsmanden sige: Her må du gerne gå.
Tænk, hvis du har nøjagtig så megen skyld som du tror, at du har!?

VIII
En god synder tager alt det på sig som kan befæste hans tro på, at han er et dårligt menneske.
Et godt menneske har dårlig samvittighed for han mener ikke at være god nok
Overfølsom er den, som angrer noget han endnu ikke har gjort.
Dårlig samvittighed letter intet hjerte. Dårlig samvittighed er vor tids mest udbredte folkesygdom.
En effektiv pille mod dårlig samvittighed ville sikkert blive en salgssucces.

IX

Du skal ikke fordømme andre; heller ikke dem, der fordømmer andre. Man kan mene at intolerance burde forbydes.
Kritik fylder ikke nogen med glæde eller taknemmelighed og rammer kun den som allerede ved. Den som kritiserer andre, er sjældent helt tilfreds med sig selv.
Det ville være arbejdskrævende at halshugge alle som stikker hovedet frem.
Pendanten ville vantrives, hvis alt var i orden.
Selvbebrejdelse er, at strø salti sine egne sår.
At tilgive sig selv er, at benåde sig selv uden at afvente tilladelse fra højere instans.
Du tilgiver andre som du tilgiver dig selv.
Du tilgiver dig selv som du tilgiver andre.
Andre tilgiver dig som du tilgiver dig selv.
Din medlidenhed er en genklang af din egen smerte.
Du evner ikke at se andres smerte før du er moden til at møde din egen.
En god måde at mindske lidelser i verden på er at mindske din egen lidelse.

X
At tilgive nogen men kun på betingelse af at han forbedrer sig er som at smide sit affald ud, uden at give slip på posen.
Hvis det, at tilgive krævede undskyldninger ville det være umuligt at tilgive de uforbederlige de uforsonlige og de døde. Men det er da en fryd når uvennen indser sin skyld, beder om forladelse, kryber i støvet og tigger om nåde!?
Man må synke dybt for at kunne træde på den som allerede ligger.
- Jeg tilgiver dig,
- siger kun den
- som fortsat dømmer.
Den, som én gang har tilgivet, vender aldrig tilbage for at dømme eller straffe.
Bitterhed er en virkningsløs gengældelse mod andre.
Græmmelse er en virkningsfuld gengældelse mod dig selv.
Ingen straf har vist sig hård nok til at vaske en synder ren i andres øjne.
Gengældelse kan ikke erstatte tilgivelse.
At tilgive skåner dig for besværet med at hævne.

XI
Du kan lade som om du tilgiver for at få et pusterum mens du forbereder en grusom hævn.
Du kan lade som om du tilgiver når du hellere ville have sagt et borgerlig ord.
Du kan allernådigst uddele tilgivelser for at få andre til at føle skyld.
Du kan tro at du tilgiver selvom du bare fornægter din egen smerte.
At tilgive er hverken at holde gode miner eller gøre en dyd af sin manglende evne til at hævne sig.
Inden du tilgiver kan du have brug for at sige AV, og mere til.
Det er sundere at sluge arsenik end ærgrelse.
Over spildt mælk gør det godt at græde - et kort øjeblik.
Anger er koncentration om noget af det, du ikke vil se.
Glemsomhed er koncentration om noget andet.
Intet dør af at blive tiet ihjel.
Du snubler over den sandhed du har fejet ind under tæppet.

XII
Måske tror du at den, som har tilgivet bliver nødt til at tro, at det, som faktisk er sket ikke er sket - men i så fald havde han ikke lært noget.
Få kan tilgive uden at forstå.
Få kan forstå uden at tilgive.
Vi lever så længe vi lærer.
Det står skrevet, at hvis nogen slår dig på den ene kind så bør du vende den anden kind til.
Hvis du vender den anden kind til kan du få endnu en uretfærdighed at tilgive. Vil du virkelig lade nogen
samle glødende kul på sin isse?
Det er svært at lade sig klappe af den hånd som slog.
Ingen slipper af med sin egen byrde ved at lægge den på andre.
Ingen letter sin egen byrde ved at bære på andres.
Og kunne nogen overtage dine byrder så ville du blive en fremmed for dig selv og tro at du havde mistet noget vigtigt.
Ingen kan tilgive på dine vegne.
Ingen kan vokse på din regning.

At tilgive forudsætter at du ofrer din skal af fortræffelighed og møder de skygger som du altid har håbet at du aldrig har haft.

XIII
En konflikt er et møde mellem to parter som begge er overbeviste om den andens skyld og sin egen ret og begge siger:
- Jeg vil gerne indrømme mine fejl
- hvis jeg havde nogen.
I enhver konflikt har mindst én uret og begge ret.
Uforsonlig er de, som kræver at den anden skal være den første til at give en undskyldning.
Det byder dig imod at tilgive en uven især hvis du tror at det også ville være godt for ham ellers ville han
jo ikke være din uven.
Forbitrelse forener ligesom forelskelse for ingen kan forlade et forhold så længe der er noget tilbage at tilgive.
Tilgivelse fører til en forbindelse som du ikke ville have førend du allerede har den.
En fornuftig egoist tilgiver andre for selv at have det godt.
Det er svært at tilgive den, som har svært ved at tilgive.
Du tilgiver hellere den, som begik fejl end den, som havde ret.
Sværest er det at tilgive den, du tror vidste hvad han gjorde.
Forlig er en form for forhåbning om fremtidig forsoning.
Overfor uforudsete farer forener forhenværende fjender i en forunderlig fart.
Uvillighed til at tilgive er, som vægring ved at slippe en varm kartoffel som brænder hånden.
Hadet og Helsen går sjældent hånd i hånd.

Vi må lære os at tilgive det menneskelige,før vi kan tilgive det umenneskelige.
Det utilgivelige er ikke bare sværest at slippemen også tungest at bære.

XIV
At tilgive sit barn er at forstå, at det ikke forstod.
Har du nogensinde set barnet i dig selv?

XV
Skyld er den byrde man helst vil skjule for andre og for sig selv.
Bodfærdig er den, der er klar til at frilægge roden til det, som gør ondt.
Man kan løfte sløret så længe at der intet er tilbage at skjule.
At tilgive er at lade sin byrde falde til jorden.
Nåde er ikke at få den over tæerne.
At forstå er at opdage at der intet var at tilgive.

XVI
Forsoning med andre indebærer forsoning med dig selv som i et spejl.
Ingen når sit mål ved at standse opog skændes med andre om den rigtige vej.
Ingen vinder fred ved at slås for den.
Fred på jorden forudsætter at enhver slutter fred med dig selv.


EFTERORD

Du behøver ikke at tage dagens sandhed alt for højtidelig for allerede i morgen kan der komme en ny.

Forfatterens tak går til alle dem som ved deres forbillede har fået ham til at forstå finessen ved at tilgive
sine skyldnere.
Af forfatteren Bertil Martinsson (svensker)