|
Giv dig tid til at fordybe dig i teksten! Kærlighed kan ikke købes for penge! En bonde havde nogle hvalpe, til salg. Han lavede et skilt, hvorpå der stod - 4 hvalpe til salg- og satte det op for enden af vejen.
Mens han gjorde sig færdig, mærkede han
lige pludselig et ryk i sit bukseben, han så ned og lige ind i øjnene på
en lille dreng. ”Undskyld ” sagde den lille dreng ”Jeg vil gerne købe en
af dine hvalpe”. ”Okay” sagde bonden mens han kløede sig i nakken, ”Disse
hvalpe er efter avlskåret forældre og koster mange penge” Den lille
dreng så ned et øjeblik, så gravede han dybt ned i lommen og tog en
håndfuld mønter op og sagde ”Jeg har 3 kr. Er det nok til at få lov til
at se dem?”
”Selvfølgelig” sagde bonden og gik frem
ad, mens han kaldte ”Kom, Dolly”…. Ud af hundehuset kom Dolly løbende
med 4 uldtotter lige i hælene. Den lille drenge pressede sit ansigt imod
hegnet og gjorde store øjne. Da hvalpene nærmede sig, så drengen en der
bevægede sig ved hundehuset, stille men sikkert kom en anden lille
uldtot frem, noget mindre end de 4 andre hvalpe, den gjorde sit bedste
for at følge med de andre…
”Den vil jeg ha” sagde drengen, mens han
pegede ivrigt på det lille pus. Bonden satte sig ned på knæ ved siden af
drengen og sagde, ” Knægt, den vil du ikke have, den vil aldrig blive i
stand til at løbe og lege, lige som de andre hvalpe”.
Den lille dreng gik et par skridt væk fra
hegnet, han bøjede sig og trak op i buksebenet. Da så bonden at den
lille dreng havde stålskinner på hver side af benet, som var sat fast
til en speciellavet sko. Drengen kiggede op på bonden og sagde ”Du
regner heller ikke med jeg kan løbe og lege så, og uldtotten trænger til
en der forstår ham”
Med tårer i øjnene bøjede bonden sig ned
og samlede den lille hvalp op. Forsigtigt lagde han den i drengens arme.
”Hvor meget koster den?” spurgte den lille dreng. ”Ingenting” svarede
bonden. ”Ingen betaler for kærlighed.
|
|
|
Dan
Hill
Here we go again,
|
|
|
Du er ikke ene MEN sammen med de andre |
|
|
Et lys i mørket
Vi har i de forgangne år mistet
mennesker, der stod os nær.
Vi oplevede, at mørket greb os.
Sorgen er altid kærlighedens bagside.
Sorgen hører med til det at elske.
Sorgen skal have sin tid.
Vi kan ikke tale sorgen væk.
Vi kan heller ikke trøste sorgen væk.
Vi kan lindre sorgen.
Men vi kan ikke få den væk sådan bare med
ét.
Sorgen tager sin egen tid.
Hvad her vi elsker, ejes kun på tid, og på
uvis frist.
Sådan er naturens orden.
Vil du være fri for savn og sorg,
da må du intet elske, her på jorden.
Verden bliver fattigere hver gang vi
mister én af vore kære.
Det er aldrig let at miste nogen, man
holder meget af,
og sorgen, kan være længe om at slippe os.
Men vi kan måske, sammen med andre der har
mistet,
Opleve at,
et lys tændes i mørket.
Du som har tændt millioner af stjerner,
Tænd, i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner,
os så vi sover i tryghed og ro.
|
|
| Tilbage til de andre | |