Kunsten at ændre andre!

Af forfatteren Bertil Martinsson (svensker)

1. Det er ikke mulig at ændre andre.

2. Hvis du er nødt til at lave om på andre for selv at blive tilfreds, bliver du det nok aldrig, for der findes kun én, som du muligvis vil kunne lave om på.

3. Det kan ikke lade sig gøre kun at omgås de dele af mig, som du vælger ud. Når vi er sammen møder du hele mig og risikerer hele tiden at støde på noget af det, du ikke bryder dig om. Hvis du finder bare én side hos mig, som du ikke kan acceptere, kan du vælge at forlade mig, eller du kan vælge at blive hos mig i håb om, at du før eller senere vil kunne lave om på mig. Hvis du forventer at vores forhold bliver godt, hvis bare jeg forandrer mig, kan du få lov at vente hele livet.

4. Hvis du let bliver fornærmet, forulempet, irriteret, vred eller på anden måde kommer i oprør på grund af mig, ville det naturligvis være snildt, hvis du kunne lave om på mig. Men eftersom det ikke kan lade sig gøre at lave om på mig, er der ikke andet at gøre end at finde ud af, hvorfor jeg irriterer dig så meget, at du vil forandre mig. Det er en ældgammel erfaring, at du har lettere ved at se en lille plet på din næstes næse end en stor på din egen. At du vil lave om på mig, kan derfor skyldes, at du tilfældigvis selv har netop den egenskab, som du vil ændre hos mig.

5. Du kunne måske få mig til mod min vilje at opføre mig sådan, som du vil have det. Der er nok af metoder: indoktrinering, opdragelse, kritik, reklame, propaganda, smiger, overtalelse, afpresning, provokation, trusler, undertrykkelse og vold. Men tvang eller manipulation forandrer ikke mig – kun min opførsel.

6. Det ville være kedeligt, hvis du var nødt til at lave om på andre for selv at blive lykkelig. Selv om det var muligt at forandre andre, ville det være upraktisk. De andre er jo så forbistret mange, og du er bare én.

7. Hvis det var sådan, at du kunne lave om på andre, så kunne andre jo også lave om på dig. Så ville du får problemer, for hver eneste, du møder, har sin egen opfattelse af, hvordan du burde forandres. Men hvordan skulle andre kunne lave om på dig. Du kan jo dårligt nok lave om på dig selv.

8. Fornægter du det du ser, belastes du ikke bare af det du ser, men også af besværet med at fornægte det. At se på mig, som jeg er, bliver derfor lettere end at se på mig som den du vil se, hvad enten du idealiserer mig eller fordømmer mig. Accepterer du, at jeg er den, jeg er, slipper du for at blive ophidset, når du opdager, at jeg ikke er den, du synes, jeg burde være, og du bliver sparet for alle de skuffelser, som skyldes dine egne urealistiske forventninger.

9. Accepterer du mig, indebærer det ikke, at du ukritisk godkender mine handlinger eller lader mig træde på dig, men bare, at du ser mig, som jeg er, og giver slip på den illusion, at jeg kunne have været anderledes. Ved at acceptere andre, befrier du dig selv fra en byrde af nag, bitterhed, græmmelse og had. Accept er ingen gave til den du accepterer, så du kan godt unde dig selv at tilgive uden at forvente eventuelle undskyldninger. Du behøver ikke engang informere den, det drejer sig om.

10. Forestil dig, at du bliver flyttet til en verden, hvor du kan forandre andre, men ingen kan forandre dig. Så varer det ikke længe, førend du har forandret dine omgivelser, så at ingen forstyrrer dig, og alle accepterer dig og lever op til dine forventninger. Når du længe nok har fået alle andre præcis derhen, hvor du vil have dem, kommer du nok til at længes efter omgivelser, der udfordrer dig ved ikke at lade sig lave om. Det du så ville ønske dig, kunne vise sig at være den verden, du lever i netop nu.

11. Når du har indset, at det ikke kan lade sig gøre at ændre andre, holder du naturligvis op med at forsøge på det. Så kommer du ikke med flere bebrejdelser, vurderinger, formaninger og gode råd, som jeg ikke har bedt om: du skulle egentlig.. du må naturligvis.. det ville være bedst, om du.. jeg synes, du burde… hvorfor vil du ikke.. hvordan kan du synes… Jo mindre du har at sige til mig, jo mere lytter du og får da et ændret billede af mig, til trods for, at ingen af os har forandret mig

12. Så holder du op med at ærgre dig over, at du ikke kan lave om på andre og begynder at glæde dig over, at de heller ikke kan lave om på dig!!