Bilidt kro i Hammer sogn kær herred
Husk alt her kun er til retningslinier, hvis I forskning i arkiverne!
Dette er midlertidige optegnelser over slægter i Bilidt kro, samt lidt af efterslægtens forgreninger i det lille samfund.
Bielidt kro i Hammer sogn, på ”hærvejen” op gennem Vendsyssel
:
Her blev Hanne bragt til og her er hun født!
Et
foreløbigt udkast, senere kommer ændringer igen.
1 Hvor lå kroen?
2 Hvornår er kroen bygget? 2
3 Hvilket formål skulle kroen have? 3
4 Hvem boede i kroen gennem årene? 4
5 Hvordan så Bilidtkro ud. Det ses på tegninger og fotos under Bilidtkro her
på nettet.
1. Beliggenheden af Bielidt kro
var lige nord for Hammerbakker, meget centralt på selve vejen som, før i
tiden, var en meget brugt færdselsåre hele vejen op gennem Jylland.
Beskrivelse fra ”Horsens-Hammer Hjemstavnsforening side 225: Fra Hammergaard
øjner vi da, ude paa det dyrkede Land, den gamle Præstegaards Jorder,
Sølgaardene, Afbyggergaarde fra Præstegaarden og de graa Længer af den fra
Egnens, særlig Hammer Bakkers Historie velkendte Landevejskro Bilidt, nu en
Bondegaard ved Kanten af en forlængst uddød Vej.
2. Bielidt Kro har bestået siden før 1644 som bedested og gæstested for
rejsende, da der findes optegnelser om stedet fra denne tid. Stedet blev
bygget på Jorde som tilhørte den daværende præstegård, sener kaldt ”Hammerhus”
i Hammer sogn og var formentlig først bygget som bedehus.
3. Det er sandsynligt at stedet blev gæste og overnatning for rejsende folk,
i tilknytning til Hammergård, som var præstebolig i sognet.
Bielidt har evt. været i brug som funktion til overnatning af kongelige
besøg?? Bielidt blev senere brugt som overnatning også for folk som kom
sydfra hele landet og skulle op til Hundslund marked (Senere Hjallerup
marked). Bielidt var også en kort overgang i 1600 tallet Tingsted, hvor
Herredsfogeder hold møder.
4. De første kroværter/beboere i
Bielidt kender vi ikke navnet på, men når vi kommer til 1700 tallet findes
der navne og data for bebeboere.
En første beboer af Bielidt
vi kender data for er:
Albrect Christensen blev kort efter 1715 fæster og dermed kromand i Bielidt.
Albrecht Christensen f. 1673, Mejlsted, Sulsted s. (Ålb. amt), døbt 9 nov
1673, Sulsted. Faddere: Bendict
Nielsdt i ??, Else Pedersdt i Ajstrup, Christen Jensen i Vestbjerg,
Jep?/Jens? Jensen i Mejlsted.
Albrect døde 1735 i Bilidt, Sølgårde,
Hammer s. (Ålb. amt), begravet 23 feb 1735, Hammer s. nævnt -1713 i Bilidt,
Begravet 1735 i Hammer: Albret døde 63 år gl.
Albrect blev Gift 16 mar
1712, i Sulsted s. Ålb. a, viet 20 jan 1712, til Anne Pedersdatter af
Stegenborg, født 01-08-1675 i Vodskov
Hammer s. Død 1747, Bilidt, Sølgårde, Hammer s. (Ålb.amt), begravet 14 maj
1747, Hammer s. (Ålb. amt), nævnt -1713, Bilidt, Sølgårde, Hammer s.
Børn af Albrect og Anne:
Anne Albrectsdatter (1713 - 1771). Blir krokone i Bielidt.
Peder Albrectsen (1715 - (09 nov. 1783))
Marie Albrectsdatter (1718 - 1786)
Christen Albrectsen (1724 - )
Kort
efter faderen dør i 1735, bliver datteren Anne gift med den nye fæster af
Bilidt kro.
Anne Albrectdatter var datter af Albrect Christensen
(1673 - 1735) Anne Pedersdatter (1675- 1747)
Anne blev
født:1713 i Stegenborg, Sulsted, hvor forældrene boede inden de blev fæster
af Bilidt kro. Anne døde 17 feb. 1771 i Bilidt, Sølgårde, Hammer S,
Anne blev
gift 1.g. 18 januar 1736 i Hammer s. med Jens Christensen((født ca.1697) -
død 1740).
Børn af
Anne og Jens: Christen Jensen (f. 1736 i Bilidt )og
Albert Jensen (1739 i Bilidt – d.1783 i V. Hassing, var gift her).
Da Annes mand Jens Christensen dør allerede i 1740,
Anne bliver gift med den næste fæster af Bilidt.
Børn af
Anne og Peder Nielsen Janum:
Jens Pedersen (1742 i Bilidt- )
Peder
Pedersen (1750 i Bilidt- )
Jeg har ikke fundet andet end folketællinger og enkelte
kirkebøger, derfor er beboerne beskrevet ved hjælp af
folketællinger !!,
Herunder de Folketællinger
som viser, og nogle konkrete beskrivninger af de aktuelle situation på
Bilidt.
Ud fra disse oplysninger
kan der så drages slutning om familien.
Niels Pedersen ,1. g. gift med Anne Thomsdatter i 11-11-1770, Anne dør 7.
april 1782. Efter Anne døde blev Niels gift 2. g. d. 9. Aug. 1782 med
Johanne Laursdatter i Hammer sogn, som kom til at passe alle Niels og Annes
børn.
Ved
FT i 1787, bor derfor følgende familie på stedet.
Niels Pedersen, 42 , f. 1748 i Bielidt. Gift, Bonde og husmand,
Kromand.(Anne og Peder N. Janums søn)
Johanne Lausdatter, 33(f.1754 d. 22 juni 1793), Gift 9 aug. 1782. hans kone,
Peder [Nielsen], 10 , Ugift, mandens barn af 1. ægteskab, ,
Søren [Nielsen], 7 , Ugift, mandens barn af 1. ægteskab, ,
[Clooe] Lausdatter, 24 , Ugift, Tjenestepige, ,
Ved
FT i 1801, er det denne familie der bor på stedet.
Thomas Nielsen, 29 , Gift, huusbonde, priviligeret kroemand,
Maren Knudsdatter, 39 , Gift, hans kone, hun er fra Sindholt i Ajstrup,
Anne Thomasdatter, 7 , Ugift, deres barn, ,
Niels Thomsen, 5 , Ugift, deres barn, (Bliver kromand)
Johanne Marie Thomasdatter, 2 , Ugift, deres barn, ,
Johanne Andersdatter, 22 , Ugift, Tjenestepige, ,
Ved
FT i 1834 er Thomas død og sønnen Niels Thomsen har overtaget
Bilidt.
Niels Thomsen, 37 , Gift, , Gårdmand og kromand., f. ca 1795 i Billidt.
Johanne Nielsdatter, 45 , Gift, hans kone, f. ca. 1788 en datter af
Sognefogden i Sulsted.
Maren Nielsdatter, 13 , Ugift, deres barn,
Niels Nielsen, 9 , Ugift, deres barn,
Thomas Nielsen, 6 , Ugift, deres barn,
Gjertrud Nielsdatter, 4 , Ugift, , deres barn,
Jens Peter Nielsen, 1 , Ugift, , deres barn,
Maren Knudsdatter, 74 , Enke, , Aftægtskone,
Søren Hansen, 22 , Ugift, , Tjenestekarl,
Mette Pedersdatter, 22 , Ugift, , Tjenestepige,
Ved
FT i 1840, bor den samme familie på stedet, men moderen til
Niels er nu død.
Niels Thomsen, 43 , gift, , Husmand, Kromand. F. i Bielidt.
Johanne Nielsdatter, 51 , gift, , hans kone,
Maren Nielsdatter, 19 , ugift, , deres barn,
Niels Nielsen, 15 , ugift, , deres barn,
Thomas Nielsen, 12 , ugift, , deres barn,
Gjertrud Nielsdatter, 10 , ugift, , deres barn,
Jens Peter Nielsen, 7 , ugift, , deres barn, f. 1 Juni 1833 i Bilidt. Den
senere kromand.
Peder Thomsen, 32 , ugift, , Tjenestekarl, husfaders broder.,
Ved
Folketællingen i 1845, er samme familie på stedet, Bielidt Kro.
Niels Thomsen, 47 , gift, , Husmand, lever af sin jordlod., Hammer.
Johanne Nielsdatter, 52 , gift, hans kone, Hammer.
Maren Nielsdatter, 23 , ugift, deres barn, Hammer.
Niels Nielsen, 20 , ugift, deres barn, Hammer.
Jens Peter Nielsen, 12 , ugift, deres barn, Hammer.
Ved
FT i 1850, samme familie
med færre børn på stedet.
Niels Thomsen, 54 , Gift, husmand, husfader, her i sognet
Johanne Nielsdatter, 61 , Gift, hans kone, her i sognet
Maren Nielsdatter, 29 , Ugift, deres barn, her i sognet
Jens Peter Nielsen, 17 , Ugift, deres barn, her i sognet
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Niels Thomsen, 57 , Gift, Kromand, Husfader, Hammer Sogn, Aalb. Amt
Johanne Nielsdatter, 66 , Gift, hans Kone, , Hammer Sogn, Aalb. Amt
Jens Peter Nielsen, 22 , født 01 Juni 1833, Ugift, deres Børn, , Hammer
Sogn, Aalb. Amt
Maren Nielsdatter, 33 , født 19. April 1821, Ugift, deres Børn, Hammer Sogn,
Aalb. Amt
Niels Thomsen, 64 , Gift, Kroejer, Husfader, , Hammer Sogn, Aalb. Amt
(Kroejer)
Johanne Nielsdatter, 71 , Kone, Hammer S. Aalb. A. datter af Sognefogden
Niels Sørensen.
Jens Peter Nielsen, 27 , Gift, deres Søn, , Hammer Sogn, Aalb. Amt (Bliver
kroejer)
Maren Sørensdatter, 30 , Gift, hans Kone, Hammer S, Aalb. A. dat. af
Brandfoged Søren Nielsen.
Johanne Marie Jensen, 4 , Ugift, deres Barn, , Hammer Sogn, Aalborg Amt
Marie Madsen, 15 , Ugift, Tjenestepige, , Vesterhassing Sogn, Aalborg Amt
(søn af Thomas Nielsen #40 og Maren Knudsdatter #43).)
Data om: (Johanne Nielsdatter #49, født ca. 1788. Hun blev
gift med Niels Thomasen #47, født ca.
1795 i Bilidt, Sølgaarde, Hammer, Kær hrd. Aalb.amt, ).
Niels Thomasen og Johannes Børn:
1.
Maren Nielsdatter #50, født 1821 i Bilidt, Sølgaarde, Hammer, Kær hrd. Aalb.amt.
2.
Niels Nielsen #51, født ca. 1824 i Bilidt, Sølgaarde, Hammer, Kær hrd. Aalb.amt.
3.
Thomas Nielsen #52, født ca. 1827 i Bilidt, Sølgaarde, Hammer, Kær hrd. Aalb.amt.
4.
Gjertrud Nielsdatter #53, f. ca. 1829 i Bilidt, Sølgaarde, Hammer, Kær hrd. Aalb.amt.
5.
Jens Peter Nielsen #54 født 1833. Bliver kroejer i
Bilidt.
Ved
FT i 1870 er Niels Thomsens søn kromand med familie på stedet.FT. 1870. Aalborg, Kær, Hammer, Grindsted, Bilidt kro,
et hus, 71,
Jens Peter Nielsen, 36 , F.1 juni 1833, gift, husfader, Kromand., Hammer s.
Ålb. amt.
Maren Sørensen, 39 , gift, husmoder. Hammer sogn, Ålborg amt.
Johanne Marie Jensen, 13 år f. ca. 1855, ugift, datter. Hammer sogn, Ålb.a.
Senere krokone.
Niels Thomsen, 73 , enke, fader., Aftægtsmand., Hammer sogn, Ålborg amt.
Førhen kromand
Peter Ludvig Chrestensen, 13 , ugift, plejesøn., Plejesøn., Ålborg.
Jens Nielsen, 25 , ugift, håndværker., Skrædder., Øster Hassing sogn, Ålborg
amt.
Niels Larsen, 18 , ugift, håndværker., Skrædder., Horsens sogn, Ålborg amt.
Jens Peter Nielsen, 46 , Gift, Husfader, Husmand,
Maren Sørensen, 49 , Gift, hans Hustru, Husmoder,
Anders Kristian Jørgensen, 24 , Gift, Husfaderens Svigersøn,
Johanne Marie Jensen, 23 , Gift, hans Hustru, Bliver senere krokone.
Kort efter flytter datteren Johanne Marie Jensen, som den 7. Nov.
1879 i Hammer blev gift med Anders Kristian Jørgensen fra nabosognet Ajstrup.
Anders Kristian Jørgensen dør senere i Sulsted den 22 feb. 1899.
Jens Peter Nielsen, 55 år,
gift husfader, født i Bielidt,
Ejer af Bilidt Kro.
Maren Sørensdatter, 58 år,
gift husmoder, født i Grindsted.
Maren Kirstine Henriette
Jørgensen, 7 år, plejebarn født 19. Jan. 1883 i Bielidt Kro.
Emilie Marie Jørgensen, 5
år, plejebarn født 16 Marts 1884
i Bielidt Kor.
Maren Margrete Larsen, 14
år, Tyende, født i Brøndland, Hammer sogn.
Herman Hans Andersen, 18
år, Tyende født i Ajstrup sogn.
Ved FT i
1901bor efterslægten til Anne Alberctdatter her stadig. Jens Peter og Marens dattersøn Christen Thorvald er nu også blevet
medhjælper.
Jens Peter Nielsen, 55 år,
f. 1. Juni 1833, gift husfader, født i Bielidt,
Ejer af Bilidt Kro.
Maren Sørensdatter, 58 år,
f. 29, Aug. 1830, gift husmoder, født i Grindsted.
Larsine Marie Larsen, f. 09 Juli 1877, ugift
Tjenerpige, født i Hvorup sogn.
Christian Thorvald Peter Jørgensen, f. 27.
Juli 1885, ugift, f. Ajstrup sogn. (Barnebarn)
Christen Jensen, f. 03. Aug. 1887, ugift Tjenerdreng,
født i Hammer sogn.
Ved FT i 1911.
Nu er datteren Johanne Marie blevet
gift med Niels Jensen, d. 3. April 1906. Niels Jensen fik skødet dat.
18. Maj 1906 af Jens Peter Nielsen med opgørelse af Kroens værdi 5400kr.
FT 1911
Aalborg, Kær, Hammer, Horsens- Hammer Sogn.
Jens Peder Nielsen f. 1. Juni 1833 var blevet enkemand i 1905, er på aftægt.
Niels Jensen f. 26. feb.
1860 og var gift husfader og Gårdejer i Bilidt.
Johanne Marie Jensen f. 12.
okt. 1856 var nu gift husmoder.
Jens Andreas Jensen f. 09. Feb. 1890, ugift, en søn af
Niels 1 Ægteskab. Født i Sulsted.
Kristen Jensen f. 16. Nov. 1895, ugift, en søn af
Niels. Født i Sulsted.
Anders Jensen f. 04. Sept. 1897, ugift, en søn af
Niels. Født i Sulsted.
Maren Nielsen Andersen f. 22. Aug. 1896, ugift.
Tjenestepige. Født i Sulsted.
Ved FT 1916.
Johanne Maries far og
hendes søn Niels Holger Jørgensen fra 1. ægteskab
bor her også som medhjælper, ligesom Niels Jensens søn fra 1.
ægteskab Karl Kristian Jensen.
FT 1916
Aalborg, Kær, Hammer, Horsens- Hammer Sogn.
Niels Jensen f. 26. feb.
1860 og var gift husfader og Gårdejer i Bilidt.
Johanne Marie Jensen f. 12.
okt. 1856 var nu gift husmoder.
Jens Peder Nielsen f. 1.
Juni 1833 var blevet enkemand i 1905 og aftægtsmand.
Karl Kristian Jensen f. 16.
Okt. 1891.
Niels Holger Jørgensen f.
12 April 1896.
Anne Johanne Larsen f. 20
Nov. 1897.
Det er sandsynligt at Bilidt den 10. Jan. 1919 var blevet solgt af
Niels Jensen til en Jacob Christensen der også boede i Sølgaarde, da hans
navn er nævnt ang. dette salg i Tingbogen, men har ikke fundet bevis for
hvornår Anton D. Madsen købte gården.
Ved FT i 1925
er Bilidt blevet solgt til Anton Madsen som et alm. Landbrug, for på stedet bor Anton Madsen og hans familie nu i Bilidt.
Anton Madsen er landmand og Husejer. Anton og Karoline blev gift i
Asaa 16. juni 1914.
FT 1925
Aalborg,
Kær, Hammer, Horsens- Hammer Sogn.
Anton Daniel Madsen f. 07
Marts 1891 i Sulsted.
Karoline Kristine Nielsen
f. 19 April 1893 i Hals.
Robert Madsen f. 7 Sept.
1912 i Asaa
Peter Madsen f. 31 Okt.
1914 i Asaa.
Emanuel Davis Madsen f. 30
Nov. 1915 i Dronninglund.
Marie Elisabeth Madsen
f. 11 April 1918 Hjallerup
Elly Sofie Madsen f. 22
Dec. 1921 i Bilidt i Hammer sogn
Alfrida
Kristine Madsen f. 12 Juni 1926 i Bilidt Hammer s.
Anton Daniel Madsen f. 07.
Marts 1891 i Sulsted.
Karoline Kristine Nielsen
f. 19. April 1893 i Hals.
Emanuel Davis Madsen f. 30.
Nov. 1915 i Dronninglund.
Marie Elisabeth Madsen
f. 11. April 1918 Hjallerup
Elly Sofie Madsen f. 22.
Dec. 1921 i Bilidt i Hammer sogn
Alfrida
Kristine Madsen f. 12. Juni 1926 i Bilidt Hammer s.
Ved FT 1940 er
det også Anton og Karolina, samt deres yngste datter Alfrida Kristine, der
bor i Bilidt.
FT 1940
Aalborg,
Kær, Hammer, Horsens- Hammer Sogn.
Anton Daniel Madsen f. 07
Marts 1891 i Sulsted.
Karoline Kristine Nielsen
f. 19 April 1893 i Hals.
Alfrida
Kristine Madsen f. 12 Juni 1926 i Bilidt Hammer s.
Før i tiden var området farligt af færdes i for de rejsende !
Læs her om de spændende bedrifter og meget andet fra fortiden!
Afsnit samlet fra: NIELS HEDIN HAMMER BAKKER ET MINDESKRIFT NØRRESUNDBY 1931
UDGIVET AF ANDERS OLESENS ARVINGER, samt andre spændende afsnit .
Fra Hammergaard øjner vi da ude paa det dyrkede Land, den gamle Præstegaards
Jorder, Sølgaardene, Afbyggergaarde fra Præstegaarden og de graa Længer af
den fra Egnens, særlig Hammer Bakkers Historie velkendte Landevejskro
Bilidt, nu en Bondegaard ved Kanten af en forlængst uddød Vej.
Bedested, Matr. Nr. 46 af Østbjerg og Brødlands Jorder. 1844: »En Lod østlig
i Engen paa begge Sider af Landevejen. Lodden bruges til Bedested for
Rejsende«. Bilidt, 1834 Bielidt, 1844 Bielidt, Kro, nævnes som saadan
allerede 1644, men da næppe med noget Privilegium.
Alvejen, 1672 Allweien, 1683 m. Alweyen, Alweien, Allweien, Aalweien, 1683
e. AL weyen, kongelig Majestæts Alfarvej, her i Særdeleshed den gamle
Hjørringvej mellem Langbrokro og Bilidt.
Bevillingen for »Hammer privilegerede Kro« — der evt. ikke kan gælde Bilidt,
der hørte til Hammer Præsts Mensalgods lyder efter en verificeret Kopi i L.
A. saaledes: »Vi Christian den VI. etc. giøre alle vitterligt at vi efter
allerunderdanigst gjorde Ansøgning og os elskelig Baron Iver Holck Ridder
vores Stiftsbefalingsmand over Aalborghuus, Aastrup, Børglum og Seiglstrup
Amter, hans den 23 May sidstleden herom givne Erklæring allernaadigst have
bevilget og tilladt saa og hermed ogsaa bevilger og tillader at os elskelig
Schack Wittinghoff Greve af Holck maa indtil videre udi Hammer Sogn
beliggende under Aalborghuus Amt lade holde et Kroe eller Vertshuus og de
Reisende saavel som andre med behørende Logementer samt Spiise og
Drikkewahre til Nødtørftighed og for en billig Penge betjene med de Vilkaar
at hånd sig ingenlunde understaaer der at lade brygge og brænde Brændeviin
men Kroeholderen skal være til forbunden, de falholdene Wahre udi Aalborg
som nærmeste Kiøbsted sig at tilhandle og ellers til en Kiendelse svare udi
vores Cassa Tree Rixdaler aarlig Afgift. I det øvrige haver hånd Kroet
stedse udi forsvarlig Stand at lade vedligeholde samt ellers rette og
forholde sig dermed efter Loven og de om Kroehold udgangne Forordninger saa
at Kroet ingenlunde til noget fylderie og tiids Spilde for Bonden eller
andre vorder misbrugt saa fremt dette Privilegium ikke ellers derved skal
være forbrudt og aldeles ophævet. Forlydende alle og enhver herimod eftersom
forskrevet staar at hindre eller udi nogen Maade Forfang at giøre under vor
Hyldest og Naade. Givet paa vort Slot Friderichsborg den 3die July 1743«.
Fortællinger fra en Ufredens Tid, jævne og ukunstlede, som Smaamanden i
Hammer Bakker fortæller dem den Dag i Dag, og hvori Livsspiren stadig er
kraf tig og grøn: Røverne, de holdt jo til her nør i Ørndal, dér er der
baade noget, de kalder for Røverdalen, og noget, de kalder Røverkilden; de
havde deres Kule i en af Bakkerne heroppe, og derfra havde de Strikker
spændt over Vejen, somme siger, at de ogsaa havde en Klokke nede i Kulen
bunden til, den ringede saa, naar nogen kom oppe ad Kongevejen og kom til at
træde paa Strikken; siden de saa hørte det, kunde de jo let springe til . I
Ørndal oppe ved den gamle Kongevej var der i gamle Dage en Røverkule.
Engang havde en Mand solgt en Hest sønder paa, og da han paa Hjemvejen kom
til Ørndal, blev han overfalden af Røverne. De tog ikke alene hans Penge,
600 Rigsdaler, som han havde faaet for Hesten; men de klædte ham helt af og
lod ham ligge paa Vejen. Han kom da til sig selv igen efter den Medfart og
vandrede splitternøgen til Bilidt Kro og fortalte, hvad der var sket.
Omtrent paa samme Tid kom Herregaardsskytten fra Vraa ud til Kroen med sine
Hunde. Han lod Hundene snuse til Manden og bad derefter Kromanden tage en
Hest og ride med ham op til Ørndal. Dette var Kromanden villig til. De fandt
omsider Røverkulen og to af Røverne i Færd med at tælle de rede Penge, der
laa udbredte paa den stjaalne Frakke; Røverne blev nu overmandede og bundne
til Hestene og redne ihjel, og saa blev de gravede ned paa en Mark, der
ligger mellem Sulsted og Hammer.
En Hestehandler kom sydfra over Fjorden og vilde til Marked hernede i
Vendsyssel. Han kom til Langbrokro her sønden Bakken, dengang gik Vejen jo
over Jerslev Bro, og gik indenfor for at faa noget at spise og drikke. Siden
han nu var færdig med at spise og vilde betale Kromanden af sin velspækkede
Tegnebog, lagde han Mærke til en Person, der sad og fikserede ham fra et
Hjørne af Krostuen, men som næsten samtidig bød Farvel og gik ud.
Hestehandleren tænkte ikke noget videre herover og gav sig god Tid, saa det
blev hen under Aften, inden han kom af Sted, for han vilde ikke længere end
til Bilidt nør for Hammer og overnatte der. Siden han nu red nør ad
Kongevejen og kun havde et bitte Stykke Vej for sig til Ørndal, blev han vår
en Mand, der sad paa Vejkanten og bad saa mindelig, om han ikke maatte sidde
op bagved og ride med til Hammergaard, for han var kommen til Skade med sit
Ben og kunde ikke gaa. Hestehandleren gjorde Mine til at staa af, men idet
der kom et Vindstød, og den fremmede Mands Frakke blæste til Side, saa han,
at han bar en skarp Kniv uden Skede i sit Bælte. I det samme genkendte han i
Manden den fordægtige Person fra Langbrokro og var nu klar over, at han
havde med en af Røverne fra Ørndal at gøre. Hestehandleren gav Hesten af
Sporerne og naaede lykkeligt til Bilidt.
Som en rød Traad gaar det gennem de mangfoldigt farvede Beretninger om
Røvere i Hammer Bakker, af hvilke en stor Del er refererede af navngivne
Personer i Evald Tang Kristensens Samlinger, en jævn stille Tilfredshed hos
Fortælleren med, at Røverne hjemfalder til deres velfortjente, om end
grusomme Straf, eller, hvor deres Anslag mislykkes, under en for dem
forsmædelig Form bliver tagne ved Næsen af snarrådige rejsende, hvem de har
udset sig til Bytte. Undertiden er en sådan Beretning, lig med en anden
moderne short story, altså en overraskende humoristisk Pointe:
En Bonde, meget lille af Vækst, kørte en sen Aften, hvor det var mørkt,
gennem Ørndal i Hammer Bakker. Han blev standset af Røvere og staaende op
paa Sædet siger han: »Pas paa, A entj’ rejser mig, for saa blywer A faarlig!«
Eller: En Bonde sigter paa Røverne med en Spegepølse og siger: »Pas paa, for
nu skyder A!«
Om Kørsel for hundrede Aar siden ad Kongevejen gennem Hammer Bakker, hvor
Hulveje og Røversagn og personlige Genvordigheder i dette tyndtbefolkede og
trælse Terrain spiller samme Rolle for den rejsende, som de vilde gøre det
under en Kørsel med Hest og Vogn ad samme Vej i Dag, fortæller Præsten
Frederik Nielsen i 1880 paa sin malende Maade:
Veje eksisterede saa godt som ikke. Hjulspor gik Side om Side, og over Aaer
og Bække kørte man i de saakaldte »Vad«, Vadesteder uden Bro.
Turen fra Aalborg til Hjørring varede halvanden Dag. Først over Fjorden paa
en kluntet Færge, en Karavane paa en halv Snes Vogne, og det var nødvendigt
for at hjælpe hverandre. I Begyndelsen gik det godt ad en Grusvej, »Langbro
Vase«, saa kom vi ind i de vilde, øde Østbjerg Bakker. Dér var en berygtet
Hulvej, skjult af Krat, hvor to Vogne ikke kunde komme forbi hinanden, og
hvor der taltes om Overfald og Røverier. En Mand sendtes forud for at afsøge
Terrainet og se, om der kom Vogne. Saa Sognevejen mellem Østerbæk og
Østbjerg Tingmark (ældre Billede). kørtes atter, indtil en Vogn væltede. Man
havde for det Tilfælde en stærk Sele med, et Par Heste spændtes for og kørte
Vognen op. Saa holdtes et langt Raad om, hvor man skulde køre, til højre
eller til venstre, eller, som det hed, »fjermer« eller »nærmer«. Saa omsider
kom Karavanen igang. Kørte saa en Vogn fast, spændtes fire Heste for, for at
drage den op ad Sølen. Vi Passagerer havde den Fornøjelse at spadsere næsten
hele Vejen. Langt ud paa Aftenen havde vi tilendebragt de to Mil til Kroen
»Bilidt«. Der stod en Række Sten udenfor og derpaa udhugget: »Bind Din Hest,
saa staar den bedst«. — Inde i den ret gode Gæstestue var der flere Billeder,
deriblandt et gammelt Oliemaleri med tre Mænd, der red paa tre Æsler, og
nedenunder stod den nærgaaende Henvendelse til Beskueren: »Unser sind sieben«.
Her var en flink Vært og en venlig Værtinde, og der var ordentligt
Natteherberge. — Næste Morgen kørte vi de to Mil til Kroen i Vrangbæk ...
Vejstykket mellem Ham mer Præstegaard og Bilidt var ved Vintertide som »et
Hav«, og endnu i Mands Minde kunde man i Frostperioder »skride« paa Isen fra
Grindsted til Stapris. Her gjorde Ole Nielsen Hammer, som den fremsynte Mand
han var, et ypperligt Arbejde, idet han ved Dræning og Grøftning af nævnte
Areal fik Vandet »listet østerud«.
De nye Veje, Chausseen til Hjørring og til Sæby, som vi i Dag kender dem og
befarer dem, opstod i Aarene 1845 til 1850 og ved disses Fuldførelse hørte
Færdsel ud over almindelig lokal Kørsel ganske op paa de gamle »Alveje«, der
nu kun har Interesse som historiske Minder.
En nødvendig Foranstaltning paa saa lang og besværlig en Strækning som
kongelig Majestæts Alfarvej gennem Hammer Bakker var en Kro og selvfølgelig
endnu bedre to, en paa hver Side af Bakkerne, i hvilke vejfarende fra begge
Retninger med samt deres Forspand kunde søge Hvile og Vederkvægelse. Vi har
hørt om Hammer Præstegaard, om hvilken det allerede i Matriklen af 1664
hedder: »Udj Hammer Prestegaard er frie Giesterj«, vi har hørt om Pælshuset
inde i Bakkerne, der rimeligvis har været et Slags Bedested med lidt
Udskænkning i Smug, og fra en noget senere Tid hører vi fra nærmeste Omegn
om Smugkroer som »Putten« og »Bajerhuset«. En kongelig privilegeret Kro
havde man i Langbrokro, der vel som Krosted er af yngre Alder end Bilidt
nord for Bakkerne, men til Gengæld synes at have sine Privilegier i en bedre
Orden. Huset paa Langbro hørte under Vraa Gods og ejedes paa den Tid, det
fik sit Privilegium udstedt, af Schack Wittinghoff Greve af Holck, og det
var da ogsaa ham, Krobevillingen gjaldt, idet hans Fæstebonde paa Stedet sad
som en Slags Forpagter af selve Kroholdet.
Bilidt nævnes og eksisterede som Kro allerede før 1644.
Bilidt er saaledes mindst eet hundrede Aar ældre end Langbrokro og synes
lige fra dens morsomme Navn helt igennem at have været mere populær end
Kroen paa Langbrokro før Ombygningen (efter et gammelt Amatørfotografi).
Langbro. Der er flere smaa muntre Historier om Livet i Kroen, og om hvor
godt man befandt sig, naar man var vel bænket bag Fyrreskiven: Tømmermand
Kræn Pallesen kom til en Skovbo og vilde prange om et Skovlblad. Han vilde
kun give 6 Skilling for det; men Manden forlangte 8 Skilling. De blev da
enige om at være fælles om Lidkøbet. Derpaa kørte de til Bilidt Kro. Kræn
Pallesen gaar hen til Kromanden: »Her er 5 Dalere for mig!« Skovboen giver
ogsaa 5 Dalere, »lad os saa faa et godt Lidkøb!« — De sad flere Dage og drak
Lidkøb, inden det var fortæret.
Foruden som Kro paa Alfarvejen havde Bilidt Betydning for Folk, der rejste i
øst eller vestlig Retning norden om Hammer Bakker. I Dagene før og efter
Hundslund Marked — det senere Hjallerup Marked — havde Krostuen paa Bilidt
stort Rykind, og da stod Hestene koblede tæt i Rækker til de seks store
Stene udenfor Vinduerne, paa hvilke Kroens Navn var indhugget, et Bogstav
paa hver Sten.
Medens Præsten Ft. Nielsen er rede til at rose Kroen, og i sin Skildring af
sin Rejse gennem Hammer
Bakker ligesom hygger sig lidt ved Mindet om Bilidt Kro, er hans værdige
Embedsbroder Niels Blicher, Digterpræstens Fader, mere forbeholden i sin
Dom. Han taler i sine »Iagttagelser paa en Reise fra Hobro til Hjørring«,
September 1824, om »3 maadelige Kroer, af hvilke Bilidt og Bækkens Kro
skulle være de bedste«, og han fordømmer strængt, at ingen af disse
Herberger er forsynede med Vandhuse.
Oprindeligt synes Kroen Bilidt at være opstaaet under Gaarden Sølgaard, der
1664 opføres som et halvt Bol »bygt af Prestegaardens Eiendom, hvilken Skyld
Sognepresten i Hammer er selv berettiget«. 1683 er Sølgaard bleven en Gaard,
»som ligger i Hammer Prestegaards Mark med tvende Gadehuse«, der i 1688 er
blevet til tre og i 1690 til fem Huse. Sølgaard og Bilidt er altsaa
opstaaede som Parceller af Hammer Præstegaard. Bilidt, som saadan, angives i
Hartkornsspecifikationen af 1788 at være et jordløst Hus beboet af Niels
Pedersen, men tilhørende »Provst Spliids i Landlægdet«.
Da samme Niels Pedersen døde, blev der 20. Juli 1793 afholdt en Syns og
Taksationsforretning i Stervboet, hvoraf Huset tilhører Sognepræsten i
Hammer Sogn, Hr. Spliid hans Mensalgods. Vaaningshuset paa Bilidt bestaar af
»10 Fag, 25 Alens Længde, bygget af Leer undtagen synder Siide som i
Bindingsværk er muret med Tegl, Fyr Tømmer og Straae Tag. Breeden er 9 Alen
3 Quarteer. Ladehuuset 7 Fag, Længde 203/4 Alen, Breede 9l/a af Fyhr Træ og
Leer Vægge bygget. Det østre Huus eller GiæsteStalden i Anledning af
Kroeholdet er 7 Fag, 20,2 Alen lang, 8 Alen bred bygget af Fyhr Træe og Leer
Vægge, og da det for kort siden af Nye er opsat Kand det ialt paa Tømmer
forringes 4 Mk.« I 1801 bor der i Sølgaarde syv Familier, af hvilke den
første er Thomas Nielsen, 29 Aar, privilegeret Kromand, og i 1834 beboes
Bilidt Kro af Niels Thomsen, Gaardmand og Kromand og rimeligvis den
foregaaendes Søn.
Som det gik Vejene i Hammer Bakker gik det Kroerne ved Bakkernes Fod, da
Færdselen gennem Vendsyssel blev lagt om ad helt andre Baner, sygnede
Bedriften hen, paa Bilidt som paa Langbro, Kromanden slog for sidste Gang
Spunsen i Øltønden og gav sig til at dyrke sin Jord, Ekkoet af de sidste
Horntoner, af det sidste Piskesmæld fra en jagende Kurér i Østbjerg Bakke
dirrede en Dag i Luften og døde hen.
Nu ligger Bilidt efter en overgaaet Ildsvaade graa i Facaden og gemmer paa
sine Minder, en Bondegaard med Mølle paa, midt i det grønne Land som enhver
anden Gaard, Stenene med Kronavnet og de svære blankslidte Jernringe ligger
vel i det nye Havedige eller i en eller anden Stenkiste paa Ajstrup Hede.
I 1846 endelig bestaar Hammer Præstegaards Ejerlav af Matr. Nr. 1, der ejes
og bruges af Sognepræsten R. V. Balslev, af privilegeret Hartkorn 11, 7, 2,
0 og Matr. Nr. 2 og 3 i Sølgaard og Bilidt, hvor der er 6 Brugere af
privilegeret Hart korn 1, 7, 1, 2, og hvoraf den første er Kromanden Niels
Thomsen Bilidt.
Et Navn endelig, der spøger i Folks Bevidsthed herude og snart hæftes ved
den hellige Kilde, snart ved et gammelt Væld i Sulsted Bakker noget
vestligere, er Sølvdammen. Til Belysning af dette Navns Oprindelse kan
anføres, at nord for Hammer Kirke ligger Sølgaardene og mellem Kirken og
disse Gaarde ligger en gammel Vase, som i det 17. Aarhundrede benævnes
Hammer Søle, og hvorover Kongevejen førtes til Bilidt Kro. At Navnet, om det
nu anvendes det ene eller det andet Sted, bør være Søldammen, og som de to
Paralleler afledes af Søle i Betydning uføre og ikke af Sølv, maa vel være
rimeligt. Vældet i Sulsted Bakker er under almindelig Betragtning det af de
to Steder, Navnet bedst kan passe til. Den hellige Kilde er afsat paa
Maalebordsbladet af 1880, men synes at være overset eller ikke funden
betydningsfuld nok til at figurere paa det nye af 1923. Stedet er uden nogen
som helst Signatur. Der bør da i den historiske Forsknings Interesse muligt
gives et Fingerpeg, hvorefter internesserede besøgende i Hammer Bakker kan
finde Vej til det forglemte Minde.
Fra Hammergaard øjner vi da ude paa det dyrkede Land, den gamle Præstegaards
Jorder, Sølgaardene, Afbyggergaarde fra Præstegaarden og de graa Længer af
den fra Egnens, særlig Hammer Bakkers Historie velkendte Landevejskro
Bilidt, nu en Bondegaard ved Kanten af en forlængst uddød Vej.
Erhard Holger Buchholtz : Optegnelser.
På Side 145. skriver han om Bilidt kro følgende;
Udenfor Bielidt kro I Vendsyssel stod der en række kløvede stene med
jernringe i.
På disse var en fuge: Bind hest så staar den bedst.
I gæstestuen hang flere gamle oliemalerier, på et af dem var anbragt tre
mænd, ridende på æsler med den før beskuende smigrende underskrift: Unser
Lind Sjælen.
Side 36 og 37 af : Kjær Herreds Tingbøger om Tingstedet på Bielidt.
Det var af ridefogeden blevet bragt de gamle Tingbøger fra Kjær Herred,
hvori der var beskrevet om Bielidt, til Ålborghus og fik dem lagt til side
som noget for sig, og den kom til provinsarkivet direkte fra stiftsamtet i
1891.
Som allerede berørt er de gamle tingbøgers egen historie først blevet
afsluttet i de seneste år, efter at man på landsarkivet i Viborg har fået
opbygget et fuldt moderne konserverings- og restaureringsværksted. Her har
alle de gamle vendsysselske tingbøger i løbet af den sidste halve snes år
været igennem en grundig proces med syreneutralise-ring, desinficering,
bladkonservering eventuelt med kantlapning o. lign. og ny indbinding.
De bøger, der har bevaret det originale bind, er de mest interessante, for i
bindforet, som i nutidige bøger er af pap, kan der gøres spændende fund,
fordi man dengang ofte anvendte kasserede dokumenter, gamle tryksager o.
lign. Nu er der jo desværre kun bevaret nogle få tingbøger fra Kjær herred
med det gamle bind, men i resterne af det originale bind omkring tingbogen
fra 1647 blev der dog gjort et på sin vis meget interessant fund. Midt på et
blad, der er misfarvet af lim og blækklatter, står tydeligt prentet: »Ker
Herritz Hus paa Bilidt«.
»Bilidt« eller Sølgårds Led er navnet på en ejendom ved vejen, der fra
Hjørring kommer nord fra ned mod Hammer Bakker, et par kilometer nordøst for
Hammer kirke. Som navnet næsten siger det, har vi at gøre med en gammel kro,
egentlig et såkaldt bedested, d.v.s. en privilegeret kro.
Nu er det sådan, at vore gamle tingsteder og deres beliggenhed altid har
interesseret lokalhistorikerne, naturligt nok, for herredstinget var på
mange måder et brændpunkt i det gamle samfund, midtpunkt og samlingssted for
herredets befolkning. Men det har vist sig, hvad man egentlig ikke skulle
vente, at der i tidernes løb er blevet flyttet meget rundt med de fleste
tingsteder. Kjær herredsting hører til de tingsteder, der er blevet grundigt
studeret, og man har kunnet fastlægge dets beliggenhed til Østbjerg Mark nær
ved gården Kikkenborg i den sydlige udkant af Hammer Bakker, hvor da også
Historisk Samfund har rejst en mindesten. Nu viser det sig altså, at tinget
en tid har været holdt et helt andet sted, som dog også lå centralt i
herredet, der jo strækker sig fra Kattegat og helt ud til Jetsmark sogn. Vi
véd, at det tidligere omtalte tinghus fra 1640 blev lagt øde i den urolige
tid under krigen 1644 til 45, og det er nok forklaringen på, at man, måske
kun en kortere tid, har skaffet Kjær herredsting husly på »Bilidt« i
Sølgårde.
Ved den store omlægning af retskredsene i 1688 blev Kjær herred lagt sammen
med Hvetbo herred og Hals birk, og tingstedet blev flyttet til Biersted.
Kilder:
C. Klitgaard: Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel. 1937.
Chr. Petresch Christensen: Hammer Bakker i gamle dage. 1965.
Niels Hedin: Hammer Bakker. 1931.
C. Klitgaard: Vendsysselske Veje. 1936.
Paul G. Ørberg: Tingbøger og retsbetjentarkiver (ARKIV 6. bd. s. 209-242).
Paul G. Ørberg: Omkring de nørrejyske kirkebøger (Afhandlinger om arkiver
ved Rigsarkivets 75-års jubilæum, 1964, s. 63-69). Chr. Christensen: Om Kjær
Herreds Tingsteder (Jyske Samlinger 4. rk. 2. bd. s. 305-343).
Mogens Lebech: Jyllands gamle Retskredse. 1936. C. Klitgaard: Vendsyssels
Ting og Tingsteder (Vendsysselske Årbøger 1922 s. 276-77).