Fra min barndoms første tid,

jeg kun varme minder har.

Til minde om mit fødehjem, ” Bilidt kro”

som lå lige nord for Hammer bakker, på vejen mod Ajstrup.

Her er jeg født.

Min mor Jane Jørgensen har malet mit barndomshjem,

som det så ud da jeg var barn.

Bilidt malet af Jane Jørgensen

Om Bilidt kro

  Kjær herreds tingbøger og tingsted  ( Himmerland og Kjær herred 1979 – 82) side 36 i boger 1979. Her står følgende;

  De gamle tingbøgers egen historie er først blevet afsluttet i de seneste år, efter at man på landsarkivet i Viborg har fået opbygget et fuldt moderne konserverings- og restaureringsværksted. Her har alle de gamle vendsysselske tingbøger i løbet af den sidste halve snes år været igennem en grundig proces med syreneutralise-ring, desinficering, bladkonservering eventuelt med kantlapning o. lign. og nyindbinding.

De bøger, der har bevaret det originale bind, er de mest interessante, for i bindforet, som i nutidige bøger er af pap, kan der gøres spæn­dende fund, fordi man dengang ofte anvendte kasserede dokumen­ter, gamle tryksager o. lign.

Nu er der jo desværre kun bevaret nogle få tingbøger fra Kjær herred med det gamle bind, men i resterne af det originale bind omkring tingbogen fra 1647 blev der dog gjort et på sin vis meget interessant fund. Midt på et blad, der er misfarvet af lim og blækklatter, står tydeligt prentet: »Ker Herritz Hus paa Bilidt«.

»Bilidt« eller Sølgaards Led er navnet på en ejendom ved vejen, der fra Hjørring kommer nord fra ned mod Hammer Bakker, et par kilometer nordøst for Hammer kirke. Som navnet næsten siger det, har vi at gøre med en gammel kro, egentlig et såkaldt bedested, d.v.s. en uprivilegeret kro.

Nu er det sådan, at vore gamle tingsteder og deres beliggenhed altid har interesseret lokalhistorikerne, naturligt nok, for herredstinget var på mange måder et brændpunkt i det gamle samfund, midtpunkt og samlingssted for herredets befolkning. Men det har vist sig — hvad man egentlig ikke skulle vente — at der i tidernes løb er blevet flyttet meget rundt med de fleste tingsteder.

Kjær herredsting hører til de tingsteder, der er blevet grundigt studeret, og man har kunnet fast­lægge dets beliggenhed til Østbjerg Mark nær ved gården Kikkenborg i den sydlige udkant af Hammer Bakker, hvor da også Historisk Samfund har rejst en mindesten. 

Nu viser det sig altså, at tinget en tid har været holdt et helt andet sted, som dog også lå centralt i herredet, der jo strækker sig fra Kattegat og helt ud til Jetsmark sogn. 

Vi véd, at det tidligere omtalte tinghus fra 1640 blev lagt øde i den urolige tid under krigen 1644—45, og det er nok forklaringen på, at man, måske kun en kortere tid, har skaffet Kjær herredsting husly på »Bilidt« i Sølgaarde.

Ved den store omlægning af retskredsene i 1688 blev Kjær herred lagt sammen med Hvetbo herred og Hals birk, og tingstedet blev flyttet til Biersted.            

Kilder:

C. Klitgaard: Herredsfogeder og Tingskrivere i Vendsyssel. 1937.

Chr. Petresch Christensen: Hammer Bakker i gamle dage. 1965.

Niels Hedin: Hammer Bakker. 1931.

C. Klitgaard: Vendsysselske Veje. 1936

Paul G. Ørberg: Tingbøger og retsbetjentarkiver (ARKIV 6. bd. s. 209-242).

Paul G. Ørberg: Omkring de nørrejyske kirkebøger (Afhandlinger om arkiver ved Rigsarkivets 75-års jubilæum, 1964, s. 63-69). Chr. Christensen: Om Kjær Herreds Tingsteder (Jyske Samlinger 4. rk. 2. bd. s. 305-343).

Mogens Lebech: Jyllands gamle Retskredse. 1936. C. Klitgaard: Vendsyssels Ting og Tingsteder (Vendsysselske Årbøger 1922  s. 276-77).

 

Erhard Holger Buchholtz : Optegnelser.

På  Side 145.  skriver han om Bilidt kro følgende;

  Udenfor Bielidt kro I Vendsyssel stod der en række kløvede stene med jernringe i.  På disse var en fuge: Bind hest så staar den bedst.    I gæstestuen hang flere gamle oliemalerier, på et af dem var anbragt tre mænd, ridende på æsler med den før beskuende smigrende underskrift:  Unser Lind Sjælen.

 

Udsnit af bogen om Hammer bakker. 

(Siderne 106-111 som omhandler Bilidt kro) .

   

HAMMER BAKKER

  Skelstenene var af træ, hvilket Materiale Hammer Sognefolk lettest kunde skaffe, da de havde nær til Skov; denne Trafik blev dem i øvrigt senere forment af vedkommende Skovejer. Skifterne var afmærkede ved nedrammede Træpæle. Sundby Sogns Skifte strakte sig fra Pælen paa Lillebrovase forbi »Milepælen ved Lillebroen ved det gamle Ting« ind gennem Bakkerne og Østbjergs Ejendom, »igennem Skoven (Ørndal) og til Sølgaard, paa hvilken Strækning der var haard Sandbund og Vedligeholdelsen derfor lettere. Nogle af Kjær Herreds Sogne havde deres Skifter Øster paa, paa den Landevej, der et Stykke nord for Langbrokro drejede fra Lillebrovase og førte til Sæby. Denne Vej, Gamle Sæbyvej, af hvilken en Strækning nord for Attrup kaldtes Kinderup Vase, passerede Grænsen mod Jerslev Herred ved Faurholt Loftebro, som af den Grund undertiden kaldes »Herredsbroen«.

I Vejsynet af 1725 bemærkes det, at Stykket fra Sølgaards Led syd paa over Hammer Præstegaards Marker, paa en Strækning af 100 Favne i de sidste 4 Aar havde været vedligeholdt af Vejmesteren paa dennes Bekostning.

Samme Vejstykke og videre sønden igennem Skoven og over Østbjerg Mark lige til Lillebrovase havde som omtalt været tildelt Sundby Sogn til Vedligeholdelse, men fordi Sundby Sogn havde ej mere at reparere i deres forrige Sogneskifte end forommeldte. Dette lille Stykke ved Sølgaards Led og Bilidt, havde og været meget sendrægtige til at reparere derved, og det saalænge havde været urepareret, var samme Vej bleven i et dybt Vaad, hvor om Vintertide umuligt nogen kan komme over samme Vaad for Is og Sne, hvorfor Sognepræsten i Hammer, Hr. Jens Stampe, paa Vejmesterens Anmodning havde stillet en Ager til Raadighed »ved den søndre Bakke for Enden af Vaadet til at lægge en ny Vej nedad bemeldte Bakke og forbi østen om det gamle slemme Vaad . . . .«

Af en Indberetning fra Vejmesteren i Vendsyssel, Morten Kierulf, fra 9. Februar 1764 ses det, at Vejforholdene i den mellemliggende Tid ikke er blevet videre forandret. Der er dog nu kommet Milepæle paa Vejene, rimeligvis de samme, som er afsatte paa Videnskabernes Selskabs Kort af 1791, men som dog maa afmærke betydeligt mindre Distancer end en Mil, idet der alene gennem Hammer Bakker er afsat fire, en ved nordre Ende af Lillebrovase, en ved Pælshus, en ved Myren og en ved Bilidt.

Vadum Sogn har nu som tidligere sine Skifter paa begge Sider af Loftbroen, Hammer Sogneskifter begynder ved en Milepæl og strækker sig mod Nord til »det lange Vad«, velsagtens det samrne som andetsteds kaldes Langbro Vad, Vester Laden og Horsens Annekspræstegaards Skifter naar herefter til Lillebrovase og efter dem et Stykke under Sundbye Indbyggere«, der gaar forbi en Milepæl op til »Sandbakken«.

Paa Gamle Sæbyvej havde Øster Laden og Mellergaard deres Skifter fra Vejens Bebegyndelse og øster over Vodskov Mark indtil Vodskov Hulvej, derefter Vester Hassing Sogn over Attrup Vase og Mark og nordpaa over en lille Bro, nord for hvilken  Ulsted Skifter fortsatte til en Egepæl, der dannede Skellet mod det halve af Øster Hassing Skifter, som naaede til Herredsbroen. I Løbet af Aarene 1814 til 1824 skete der en Del Forbedringer heraf

  Den Gamle Kongevej gennem Hammer bakker.  

Udsnit af Kgl. danske Videnskabernes Selskabs Kort  fra  1791.

  Hoved landevejene ved Anlæg af Grøfter og Stenkister, og man tænkte saa smaat paa Anlæg af helt nye Veje. I en Skrivelse af 17. December 1825 fra Aalborg og Hjørring Amter til Rentekammeret indstilles det saaledes, at nye Vejanlæg maatte blive paabegyndt i næste Foraar. I Skrivelsen klages der over, at Vejen gennem Østbjerg Bakker om Sommeren var saa sandet, at l Mil her var besværligere end ellers l 1/2, og at samme Vej om Vinteren var saa hjemsøgt af Snelag, at man var nødsaget til at lægge Vejen 1/4 Mil uden om Bakkerne, over Marker og Enge.

Vejstykket mellem Hammer Præstegaard og Bilidt var ved Vintertide som »et Hav«, og endnu i Mands Minde kunde man i Frostperioder »skride« paa Isen fra Grindsted til Stapris. Her gjorde Ole Nielsen Hammer, som den fremsynte Mand han var, et ypperligt Arbejde, idet han ved Dræning og Grøftning af nævnte Areal fik Vandet »listet østerud«.¹¹ De nye Veje, Chausseen til Hjørring og til Sæby, som vi i Dag kender dem og befarer dem, opstod i Aarene 1845 til 1850 og ved disses Fuldførelse hørte Færdsel ud over almindelig lokal Kørsel ganske op paa de gamle »Alveje«, der nu kun har Interesse som historiske Minder.

En nødvendig Foranstaltning paa saa lang og besværlig en Strækning som kongelig Majestæts Alfarvej gennem Hammer Bakker var en Kro og selv følgelig endnu bedre to, en paa hver Side af Bakkerne, i hvilke vejfarende fra begge Retninger med samt deres Forspand kunde søge Hvile og Veder kvægelse.

Vi har hørt om Hammer Præstegaard, om hvilken det allerede i Matriklen af 1664 hedder: »Udi Hammer Præstegaard er frie Giesteri, vi har hørt om Pælshuset inde i Bakkerne, der rimeligvis har været et Slags Bedested med lidt Udskænkning i Smug, og fra en noget senere tid hører vi fra nærmeste omegn om Smugkroer som »Putten« og »Bajer huset«.

En kongelig privilegeret Kro havde man i Langbrokro, der vel som Krosted er af yngre Alder end Bilidt nord for Bakkerne, men til Gengæld synes at have sine Privilegier i en bedre Orden. Huset paa Langbro hørte under Vraa Gods og ejedes paa den Tid, det fik sit Privilegium udstedt, af Schack Wittinghoff Greve af Holck, og det var da ogsaa ham, Kro-bevillingen gjaldt,idet hans

Fæstebonde paa Stedet sad som en Slags Forpagter af selve Kroholdet.

I 1788 anføres Langbroe i Hartkornsspecifikationen som et jordløst Hus under Wraa Gods i Landlægdet og beboes af Sr. Todberg, som vel er Kromand, 1801 anføres Peder Christensen Bryndlund i Langbrokro som privilegeret Kromand, og 13. Juni 1806 tilskøder Grevinde Holck Ejendommen til sammes Stervbo. 20. Marts 1812 beklager Kromand i Langbrokro Jens Langback sig i »Jydske Efterretninger« over de daarlige Forhold ved Færgefolkene ved Nørresundby Færgeri, 1834 og 1844 anføres Jens Sørensen Vadskjær som Kro og Gaardmand i Langbro Kro og Ejer af Matr. Nr. 14 under Brødland og Østbjerg Jorder med nyt Hartkorn 4 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb., dennes Søn overtog Kro og Gaard og var den sidste Kromand paa Stedet, som nu ejes af Enken, der lod den gamle Gaard rive ned og opføre paa ny i moderne Skikkelse.

  Bilidt nævnes og eksisterede som Kro allerede 1644. Den er saaledes mindst eet hundrede Aar ældre end Langbrokro og synes lige fra dens morsomme Navn helt igennem at have været mere populær end Kroen paa Langbro. Der er tiere smaa muntre Historier om Livet i Kroen, og om hvor godt man befandt sig, naar man var vel bænket bag Fyrreskiven: Tømmermand Kræn Pallesen kom til en Skovbo og vilde prange om et Skovlblad. Han vilde kun give 6 Skilling for det; men Manden forlangte S Skilling. De blev da enige om at være fælles om Lidkøbet. Derpaa kørte de til Bilidt Kro. Kræn Pallesen gaar hen til Kromanden: »Her er 5 Dalere for mig!« Skovboen giver ogsaa 5 Dalere, »lad os saa faa et godt Lidkøb!« —De sad flere Dage og drak Lidkøb, inden det var fortæret.

Foruden som Kro paa Alfarvejen havde Bilidt betydning for Folk, der rejste i øst- eller vestlig Retning norden om Hammer Bakker. I Dagene før og efter Hundslund Marked - det senere Hjallerup Marked - havde Krostuen paa Bilidt stort Rykind, og da stod Hestene koblede tæt i Rækker til de seks store Stene udenfor Vinduerne, paa hvilke Kroens Navn var indhugget, et Bogstav paa hver Sten.

Medens Præsten Fr. Nielsen er rede til at rose Kroen, og i sin Skildring af sin Rejse gennem Hammer Bakker ligesom hygger sig lidt ved Mindet om Bilidt Kro, er hans værdige Embedsbroder Niels Blicher, Digterpræsters Fader, mere forbeholden i sin Dom. Han taler i sine »Iagttagelser paa en Rejse fra Hobro til Hjørring«, September 1824, om »3 maadelige Kroer, af hvilke Bilidt og Bækkens Kro skulle være de bedste«, og han fordømmer strengt, at ingen af disse Herberger er forsynede med — Vandhuse.

 

Bilidt kro  : En naiv tegning fra før branden

Oprindeligt synes Kroen Bilidt at være opstaaet under Gaarden Sølgaard, der 1664 opføres som et halvt Bol bygt af Præstegaardens Ejendom, hvilken Skyld Sognepræsten i Hammer er selv Berettiget«. 1683 er Sølgaard bleven en Gård, som ligger i Hammer Præstegaards Mark med tvende Gadehuse«, der i 1688 er blevet til tre og i 1690 ti1 fem Huse.            

Sølgaard og Bilidt er altsaa opstaaede som Parceller af Hammer Præstegaard. Bilidt, som saadan, angives i Hartkornsspecifikationen af 1788 at være et jordløst Hus beboet af Niels Pedersen, men tilhørende »Provst Spliids i Landlægdet«. Da samme Niels Pedersen døde, blev der 20. Juli 1793 afholdtes en Syns og Taksationsforretning  i Stervboet, hvoraf Huset tilhører Sognepræsten i Hammer Sogn, Hr. Spliid hans Mensalgods.

Vaaningshuset paa Bilidt bestaar af 10 Fag, 25 Alens Længde, bygget af Leer undtagen synder Siide som i Bindingsværk er muret med Tegl, Fyr Tømmer og Straae Tag. Breeden er 9 Alen 3 Quarteer. Ladehuuset 7 Fag, Længde 20 3/4 Alen, Breede 7 1/2 af Fyhr Træ og Leer Vægge bygget. Det østre Huus eller Gæste-stalden i Anledning af Kroholdet er 7 Fag, 20 ^]/2 Alen lang, 8 Alen bred bygget af Fyhr Træe og Leer Vægge, og da det for kort siden af Nye er opsat Kand det i alt paa Tømmer forringes 4 Mk.

I 1801 bor der i Sølgaarde syv Familier, af hvilke den første er Thomas Nielsen, 29 Aar, privilegeret Kromand, og i 1834 beboes Bilidt Kro af Niels Thomsen, Gaardmand og Kromand og rimeligvis den foregaaendes Søn.

Som det gik Vejene i Hammer Bakker gik det ogsaa Kroerne ved Bakkernes Fod, da Færdselen gennem Vendsyssel blev lagt om ad helt andre Baner, sygnede Bedriften hen, paa Bilidt som paa Langbro, Kromanden slog for sidste Gang Spunsen i Øltønden og gav sig til at dyrke sin Jord, Ekkoet af de sidste Horntoner, af det sidste Piskesmæld fra en jagende Kurér i Østbjerg Bakke dirrede en Dag i Luften og døde hen.

Nu ligger Bilidt efter en overgaaet Ildsvaade graa i Facaden og gemmer paa sine Minder, en Bondegaard med Mølle paa, midt i det grønne Land som enhver anden Gaard, Stenene med Kronavnet og de svære blankslidte Jernringe ligger vel i det nye Havedige eller i en eller anden Stenkiste paa Ajstrup Hede.

Paa Langbro gjorde man rent Bord, brækkede den lange lavloftede Rolling ned, jævnede Sand-højen, der gav Læ for Sydvesten, byggede sig nye længer - ny Gaard, nu Horisont, ny orientering ! som et enkelt minde fra Kroens og Kromandens Tid staar der paa østgavlen af et af de nye Udhuse en Sten med Bogstaverne I. S. S. og et Aarstal fra for hundrede Aar siden, den blev funden i Jordsmonnet og stillet her af pietetsfulde Arvtagere. Det er Jens Sørensen Vadskjærs Sten med hans Forbogstaver paa og i Grunden derfor et historisk Minde for Enden af Langbrovase.    

Link til side om Beboere i Bilidt kro Præsterne i Hammer sogn op gennem tiderne Slægten Spliid, beboere i /ved Sølgaarde i Hammer sogn Slægten Myre som beboede området.  List af beboere med relation til området ved Bilidt kro.   En Håndværkerslægt  Til min startside