|
Navnet på min digtsamling er
"Kontakt til dig"
Den er kontakten, den ene vej;
kontakten den anden vej er op til dig
|
|
Kontakt til dig !
Digtene er fremkommen
som følge af samarbejde
med Livet selv.
Indledning til mine digte
Disse digte er blevet til
gennem næsten et halvt århundrede.
Jeg har skrevet digte jævnligt, siden jeg var 16 år.
Det at skrive digte har været én af de måder
hvorpå jeg har fået afklaring
på nogle af mine spørgsmål om tilværelse her i livet.
I digtsamlingen kan der være uoverensstemmelser
mellem de forskellige digte,
da jeg på min vej gennem livet,
efter hånden er jeg nået til afklaringer
af nogle af mine problemer
og spørgsmål om livets mening; mening for mig.
Digtene er ikke indsat i kronologisk orden
efter tidspunktet for
hvornår de er skrevet.
Jeg har kaldt mine digte for
Kontakt til dig,
fordi de har været en kontakt
mellem mig og forståelsen
på min måde at forklare andre,
om min opfattelse af livet på vej gennem livet.
Kontakt til hinanden opfatter jeg
som en stor støtte
for hvert enkelt menneske.
Kontakt med andre giver grundlag for
vurdering og handling.
Med venlig hilsen Hanne
Vestermark Torbensen
|
Kontakt til dig
Digte Digte
Digte Digte
Her tolkes Hannes tanker
og trives hendes ord
hun tale vil til sjælen
som i dit indre bor.
|
| Livs stigen
Mit liv er en stige
bygget af godhed
Hvert trin er en planke
dannet af kærlighed
Hvorefter -
jeg varsomt
trinnet betræder
Kun ved godhed
lever jeg livet
Hvis godheden mangler
mangler trinnet på stigen
og livet
som stigen
bliver svær at betræde.
|
|
Vort liv
Vort liv er en drøm
vore drømme livet
De fleste der lever
tar livet som givet
De glemmer
der virkelig er
mening med livet. |
|
Hvad er liv ?
Hvad er liv ?
Alt er liv !
Mit livssyn
Vi er som et egern
der i vort livs sommer
samler forråd, erfaringer og viden,
til vinter, vor døds periode,
for til foråret
at begynde igen
med ny kraft.
|
|
Led efter livet
Hvis man lader sig lede
af andre
det lider man selv for
til sidst
Men leder man
efter livet
så lykkes det måske
til sidst. |
|
En tanke om lighed.
Vi er alle blomster
i livets have,
hvert forår spirer vi frem af jorden.
Vokser op
til en dag vi står
i vort livs sommer
- i knop som et træ -
Vi går ind i vor ungdom
som en blomst springer ud
til den står i fuldt flor
Alt imens
sommervinden stille blæser,
befrugtes blomsterne.
Med vore erfaringer
dannes frø
der om efteråret daler til jorden
for til foråret
at spire frem på ny.
|
|
Kvinde !
Jeg ved godt
jeg ikke er bedre end andre,
jeg har ligeså mange fejl.
Jeg er også skabt til at elske,
til at føde jordens børn
men
Jeg kan også hade ligesom andre
hade livets jalousi
for jeg er kvinde ligesom de.
|
|
At bære frugt.
Det barn jeg bærer under mit bryst
ejer selv livet
du gav det.
Jeg giver det styrke
Jeg giver det trøst
Det høre min stemme
der under mit bryst
Bliver jeg svag
af ansvarets byrde
er jeg blevet en dårlig hyrde !
Det barn
som deler krop med mig
det er os
det er dig
der er
noget helt for sig. |
|
At give frugt.
Det at føde et barn
er som
at spalte sit liv
at vide man skilles
for evig tid
Man mister noget
der var så kært
aldrig mere
vil det komme så nært.
Samtidig
glædes man
så det helt gør ondt
over synet af det barn man bar
var sundt.
|
|
Spalte liv.
Når man bliver mor
er verden en anden
man føler sig ensom
man føler sig delt
det varer længe
før såret er helt.
Dog har man et barn
det skylder man trøst
hvad bedst det får
af sin moders røst. |
|
Barn af min ungdom.
Du - barn af min ungdom
gennem mig er du til.
Du kom
som et vindpust,
blev stærk
som en orkan.
Indtar alle med storm.
Men storm kan skade
og såre de svage.
Vær stærk men pas på,
man er blød indeni.
|
|
Du.
Du - en del af mit hjerte
skabt til kærlighed
født i smerte
har følelser
mange og stærke
godheden ejer du selv
i dit indre.
ofte for andre
sorgen du lindrer.
|
|
Husk dig
selv
Husk din svaghed
Husk din styrke
Vis din vrede
Vis din lykke
Dit liv er formet, af dine indtryk
Din fremtid, af dine udtryk |
|
Kærlighed bag glas.
Det gør ondt i mit indre
når nogen jeg holder af
danner kappe om sig
og VIL
ikke lukke mig ind
selv om
jeg ved
de ØNSKER
ømhed og tryghed
en at snakke med
Jeg føler
ofte håbløshed
ved fortsat at prøve
hver gang bliver
muren blot tykkere
imellem os
Føler hun
- jeg styrer hende -
imod hendes ønsker ?
Hvem siger også,
at den vej jeg følger
er den rigtige
Måske vil mit livssyn
skade hendes vej
Men
jeg elsker hende
og selv glas kan smelte,
hvis varmen er stærk
som – kærlighed
|
|
Det ubrugte liv.
Jeg var
for lille til at leve
for stor til at dø.
Derfor
opgav jeg livet
Hvis nu
jeg havde været
stor nok til at leve,
for lille til at dø,
havde jeg måske,
meget længe levet
og først som gammel
mødt min død.
Jeg kunne ikke leve
i det liv jeg fik,
derfor ville skæbnen
det gik, som det gik.
Jeg er ikke
savnet
Jeg gav jer ingen minder
Andre vil jer give,
hvad ej af mig I fik.
Andre vil jeg give,
hvad ej til jer
jeg gav.
|
|
Den uspurgte.
Hvert barn
som fødes
har ret til liv.
Det bad ikke selv om at komme.
Kendte det verden
blev det spurgt
Tror jeg det valgte
det ubrugte liv. |
|
Urne.
Vi har en hemmelighed
som ingen andre ved
det er en herlighed
blev til i kærlighed.
|
|
Dine børn.
Lær dine børn
at græde
lær dine børn
at le
lær dem
der findes meget
de ikke kan
høre og se
|
|
En sansende verden.
1.
Ser du op af jorden gror
små sarte krokus.
Føler du vinden så mild
den varmer selv sjælen.
Hører du fuglene synger
lærken slår triller.
Mindes du i solen du så
isen smelte ved bækken.
Tror du der er noget skønnere
end naturen.
Ved du foråret er skønt
her begynder livet.
2.
Ser du stranden fyldt med mennesker
himlen er blå.
Føler du solen brænder
dybt i din hud.
Hører du jubel og sang
fra en badende ungdom.
Mindes du dine børn her ved havet
engang bygged dæmning.
Tror du der skabes dejligere ting
end naturen.
Ved du sommeren er dejlig
vor midtpunkt i livet.
3.
Ser du falmede blade ligner guld
der i skoven.
Føler du stormen så hård, gå let
gennem tøjet.
Hører du stære på træk, som et sus
gennem luften.
Mindes du det var her efter høst
din søn blev til.
Tror du der dannes større pragt
end naturens.
Ved du efterårets pragt er dets frugt
de bærer livet.
4.
Ser du solen skinner på
den sneklædte mark.
Føler du kulden trænger helt ind
i hver eneste krog.
Hører du de børn der leger på bakken
de ler.
Mindes du du selv havde glæder
på isen engang.
Tror du der findes smukkere ting
end vor natur.
Ved du vinteren er smuk for
den slutter livet.
|
|
Du fremtidens barn
Velkommen til verden,
du fremtidens barn.
Din ankomst var ventet med glæde.
Men tiden er lang,
for dem som har ventet så længe.
Så kom du, du fremtidens barn,
Du kom fra tryghedens hule til livet så lyst,
du fyldes med lyde og indtryk
Din nye verden er så alt for stor
Dine arme og ben kan nu strækkes og gror.
Forskrækket du blev for den verden så stor,
Dine arme og ben kan ikke mere nå mor.
For tryghed at føle du svøbes i tæppe.
Dit rolige sind kan nu hvile igen.
Et inderligt smil og en glæde så stor,
lyser imod dig,
fra far og fra mor.
|
|
Når jeg bliver storebror.
Når jeg bliver storebror,
har jeg én at dele fremtiden med.
En der er der ligesom mig.
En jeg kan lege med.
En jeg kan dele livet med.
Jeg har en at dele fortiden med.
Vi kan dele glæder og sorger.
Når jeg bliver storebror,
skal vi synge og danse sammen.
Holde samme når livet er godt
og når livet er svært.
Vi vil have fælles minder i fremtiden.
selv ensomheden kan vi dele.
Jeg bliver ikke alene,
for jeg har jo dig,
Vi har hinanden,
når jeg bliver storebror.
Så kan vi gå fremtiden i møde
sammen.
|
|
Mine børn.
Det bedste vi kan gi` dig
er så vidt vi ved
ikke ting som penge
- men vores kærlighed -
|
|
Livets skole
Mennesker mødes i regnen
med store frakker på
som skal beskytte dem mod kulden
- tror de da -
Først når de mærker
at varmen
fra de andre
er stærkere end kulden
forstår de :
Vi er alle varme sjæle
med brug for hinanden
|
|
Så rør da ved mig !
Man kan føle trang til
at holde en i hånden
røre en andens kind
Man burde gøre det
når begge gerne vil.
Aldrig tænke :
- det gør man ikke -
men gøre sig fri
fra de hæmninger og fordomme
som fylder vort liv.
Så!
Hvorfor skamme sig når
man vil gi en et klem !
Hvorfor skamme sig når
man får klemmet af dem !!
|
|
Sandhed !!
Vi opfatter livet
på hver vores måde,
hvad sandheden er
forbliver en gåde.
|
|
Nattens drømme.
Mon alle nattens drømme
forgæves bliver drømt,
de er som fyldte glas
der aldrig bliver tømt
Jo mere man af dem drikker
til mere der bliver plads.
Her i min seng jeg ligger
og bygger et palads.
|
|
Tanker i natten.
Jeg har så mange tanker
i natten mørk og lang,
imellem disse tanker
der er en følsom trang.
Jeg gransker i min hjerne
en grund jeg finde skal,
for uden disse tanker
jeg ikke leve kan.
|
|
Fri.
En drøm
er det sted
sjælen findes hver nat,
hvor den er fri
fra vor jordiske last.
Den kan komme alverdens steder.
Tit tar den hen,
hvor den egentlig har hjemme
for en tid
de jordiske sorger at glemme.
|
|
Hvad er en tanke ?
Hvorfor er natten så lang ?
Hvor rejser jeg hen ?
Hvor - er det -
jeg kan se gennem alt og alle.
Hvad er virkelighed ?
Hvad er drøm ?
Hvad skal der blive af mit liv ?
Tør jeg leve nu !
|
|
Linde alle`.
Jeg går på en vej,
som slet ikke findes,
og ser på de træer,
som slet ikke er
for
i denne nat
er jeg
DER i drømme,
hvor træer er røde
og hjerter er grønne.
Hvor alting kan ske
Hvor intet er hændt.
Hvor viljen og livet
er træernes rødder
og kroppen er kronen
til fryd
for vort øje.
|
|
Drømmetanker.
Hver dag er en drøm,
hvor man lever i minder
angst
er man for
den pludselig forsvinder.
Jeg kan drømme
og tænke,
hvor livet ikke slog til,
i tankerne
kan jeg være,
hvem jeg vil. |
|
Kan man lære at tænke!
Hvad tænker du på
eller
hvor er dine tanker
Tænker du nu
På hvem tænker du
Hvorfor er du aldrig glad
Kan jeg gøre dig glad
Jeg vil så gerne
du bliver glad !
Lær mig at tænke
de rigtige ting -
for
det liv jeg nu lever
kan ej leves omkring.
|
|
Forelsket.
Du ved
jeg ved
alle ved
du og jeg
elsker hinanden.
|
|
Jeg har.
Jeg har
leet hos dig
jeg har
grædt ved dig
jeg har
elsket med dig
jeg har
savnet dig.
|
|
Sorrig.
Hver gang snakken
handler om dig
mærker jeg
en tåre på vej.
Skønt alt om os sammen
var lutter glæde
ender det med
jeg begynder at græde.
|
|
Spor.
Du har givet mig minder
for hele mit liv -
jeg vil elske dig for det
til evig tid.
Jeg mener
jeg virkelig viste dig,
hvor uendelig meget
du
betyder for
mig.
Jeg gav dig alt
jeg i livet har,
tog de følger
det indebar.
|
|
Jeg skrev
Jeg har skrevet et brev
hver eneste dag
for at mildne
den sorg
savnet gav.
|
|
Forsvunden kærlighed.
Først ved savnet
ved man
hvor højt man har elsket
men
Den man elsker højst
kan også
såre een dybest.
|
|
Forbrændt.
Kærligheden er
som solen
den kommer
brænder os alle
for at forsvinde igen.
|
|
Svigt mig ikke !
Jeg savner en at betro mig til
- Ja jeg savner dig -
min virkelige ven
som altid er hos mig
- i mine tanker -
|
|
Indbildning.
Var du det
jeg elsked
jeg længtes imod
Var du den i verden
som bedst mig forstod
Eller
var det hele blot udslag
af min fantasi,
hvor jeg
med ønsker og drømme
lagde meninger i ?
|
|
Ensomhed.
Jeg er aldrig
alene
dog føler jeg tit
ensomheden.
Jeg viser glæde
dog græder jeg
indeni.
|
|
Hvem er så Mig ?
Da jeg nu så mit indre
forandringen var stor
jeg håber det kan lindre
at skrive disse ord.
|
|
Tvivl.
Hvorfor tror mennesker
at det de tror
er det rigtige !
Jeg ville gerne være
- anderledes -
Være som de andre.
Være som de ønsker jeg var.
De andre bliver gladere
og hvad er bedre end
at glæde dem
man holder af !
Men
skuffelsen over mig selv
er ofte stor
fordi :
jeg ikke kan
gøre mig fri
fra mit jeg
til at være,
som andre ønsker mig.
|
|
Livs spejlet.
Om morgenen jeg vågner
så tankeløs
min sjæl og krop
langsomt vækkes fra døs
Som dagens lys
tankerne vælder frem
- problemer -
der i grunden er små
kan blive så store
at livs spejlet knuses,
som hvis
man med hånden
knuser en rude.
At samle det op
er meget svært
Helt bliver det aldrig
Men måske
den kan blive
en smuk mosaik
Derfor
bruger jeg
al hjælp der gives.
|
|
Find dit mod.
Der er svært at få sagt,
hvad man gerne vil,
usikkerhed gør
man lukker sig til.
Ofte
får man det forkerte sagt
Føler så
man ikke
kan bringe
det man ville have bragt.
Det mod
man skal bruge
er svært at finde
- men det skal findes -
til sig selv at overvinde.
|
|
Skæbnetro.
Den livslange gerning
Gud har os givet -
kan ikke ændres igen
her I livet.
Jeg vil prøve
at leve det liv
jeg nu har,
på en måde
der gir’ håb om
et hinsides svar.
|
|
Dommedag.
Vort liv på jorden er
som at gå i en ørken
man føler ikke
man kommer videre,
dog når man til livets ende
før man ved af det.
Vi må alle give et bidrag
frivillig eller tvunget,
til livets videreførelse
her på jorden
indtil vi alle
er fuldkomne
- dommedag –
|
|
Sluk for mørket.
Find skønheden
i kulden
lad den varme
dit indre.
Giv livet og lyset en chance
sluk for mørket, og
hold fast om livet.
|
|
Das leben
Alle müssen wir leben
um zu erleben
durch
Liebe
wir lernen
zu verstehen und zu vergeben
Als Tote
wir sehen
und alles verstehen
Ich liebe
das Leben
versuche zu vergeben
ich weis es ist Liebe
aber
Schwer ist es zu erreichen.
|
|
Asavakit.
What ever you say
What ever you do
I will always
love you.
|
|
ETERNITY
In distinct
We are living.
It is the same air,
We are breathing.
It is the same world
We will be leaving.
But, forever - we will
be in touch.
|
|
Always.
You know how I feel
about you
and always shall.
No one can ever
take your place
|
|
Me.
I’m a lucky one
I get what I want
If I’m a winner
Someone must be a looser
|
|
TIDEN
.--- Her hos os flyver TIDEN af sted ,
vi som skulle have masser af DEN,
kan ikke holde styr på DEN.
DEN bliver væk imellem vores hænder .
Vi prøver at bruge DEN,
til mange af de ting ,
som vi gerne vil,
men der er ikke nok af DEN.
Vi håber at vi efterhånden
får mere af DEN,
for indholdet af DEN
|
|
Tid for tiden.
Tiden er for langsom,
for den der venter.
For hastig
for den der frygter.
For lang
for dem der sørger.
For kort
for dem der glæder sig.
Men for dem , der elsker
er tiden evig.
|
|
Til bryllup.
Ægteskab er som venskab,
de skal plejes begge to
tænk på kærligheden som planten,
der skal gødes for at gro.
|
|
Perlebryllup.
I skabet I samler
på mange ting.
Papirklip, en træ spand
lidt kobber og tin.
En sølvpokal og små bitte glas
har i Jeres skab,
hver sin lille plads.
Nu er I nået til
perler på snor
Tillykke,
den kunst er stor.
|
|
Guldbryllup.
Når dagen er borte er mindet tilbage
med glæder, som fylder fremtidens dage.
Så` er det for Jer, så` er det for mig,
Jeg ønsker Jer glæder på fremtidens vej.
|
|
Vendekåber
Vendekåber er verdens mest solgte
klædningsstykke.
Vendes efter behov
groft vævet til arbejde
glat silke til fest
altid ved hånden,
tag farven ,
som passer dig bedst.
|
|
Bønner
Vi bringer dig bønner
bønner til livet
livet du fik
fik for at opleve lykken
lykken du selv skal finde
finde ved at leve
leve imens du lærer
lærer hvad lykken er
- er for Dig - |
|
Slægtled.
Vi ønsker tillykke med dagen
Tænk på slægten,
det er sagen.
År og datoer,
de skal findes.
Så du sammen
slægten kan mindes.
|
|
Gæstebogen.
Når gæsten er borte
er bogen tilbage
med minder og ønsker
om festlige dage. |
|
Lyt lige lidt !
Tunge tanker
tvinger tit tavse
til tale
Derfor lyt;
Lad det lasede slidte
holde Hanne
hele hendes tid her.
|
|
Oplevelse.
Det er den samme
oplevelse
vi alle har
på forskellige
tidspunkter
fra
forskellige
vinkler.
|
|
En dag til livet.
At ønske
tillykke med dagen
det er sagen
gid solen må skinne
og glæde du finde.
Føler du dig ældre !
Er ældre du blevet
har længere du levet
Her skulle være så smukt at se
derfor har vi pyntet derude
med sne.
|
|
Til ham.
I livet er minder
hvad sammen os binder,
og
livet ER minder
som sammen os binder.
Men ,
jeg snakker for meget
og tænker for lidt.
Derfor
såres for meget
og glædes for lidt.
Men
At tie er svært
får jeg det mon lært!
Jeg håber du glemmer
og vi bliver venner.
|
|
De skal gro.
På denne dag i livet
I plantede hvide sten.
Nu skal de vandes og plejes.
For de kan gro. |
|
Bruge og bruges.
Nyd ham
og hans specielle
personlighed,
hvis du gerne vil.
Vær sammen med ham.
Mød ham af og til.
Brug ham,
som han bruger dig,
Og lad ham flyve sin vej,
være sig selv
Indtil
I mødes igen.
|
|
Huse.
Alle huse har:
mange hemmelige hjørner
lyse og mørke rum
Smukke stuer og grimme stuer
store stuer og små stuer
fyldte stuer og tomme stuer
trapper
kældre og lofter
- men -
i det sidste rum
din vugge.
|
|
Begyndelse.
man flokkes
man læser på skilte
man flytter
man tror man ved
men man ved ingenting
man sidder og venter
nu har man en plads
må vi blive her !
Er det Dansk
det er dejligt
så ER det her
|
|
Sindets farver.
Dit syn
dine tanker
Ja - din fantasi -
er farvet efter hvilken stemning
dit sind er i
Dine ord - om dine tanker -
du giver til mig
farver jeg så
efter hvilken stemning
mit sind er i.
|
|
Håb !
Lad vore håb
åbne jeres døre
It depend on…
We gave you our help
We gave you our home
We gave you our heart.
S
Ø
R J
H E A R T
A N N U
N E N
N E
E
|
|
Handlinger mod.
I handlinger,
giver du følelser mod
og tusinde tanker får kraft.
Selv drømme kan give dig glæder,
som ingen anden har haft.
|
|
Kontakten.
De tanker du tænker,
har andre tænkt.
De drømme,
du drømmer har andre drømt
De sorger du føler, har andre følt.
MEN GLÆDER du giver,
vil andre få
og deres glæder,
vil dig nå.
|
|
Høj lykke !
Høj er den lykke
et menneske kan nå,
Høj var den lykke
jeg prøvet har,
den dag
jeg fik hue på
Det var ikke huen som sådan
men,
al den varme og glæde
jeg følte det lå
i luften omkring mig
og SKULLE mig nå
Den lykke kan ikke beskrives
|
|
Sjælens fugl.
Jeg fløj som en fugl
uden vinger og krop
og alle sanser var eet.
Jeg så Jeres indre
for alle var et,
selv tiden står stille
med drømme som del af det hele..
Et lille sekund
det samme som evigheden.
|
|
Til en ven.
Ens handlinger viser
langt mere end ord -
Hvad man føler
tænker og tror –
Ord er så lette at lade flyde.
Langt sværere det er,
sine tanker at tyde.
Derfor det skulle,
min ven –
være givet –
man aldrig gør ting,
som fortrydes i livet.
|
|
Dagdrømme
Jeg savner ?
at røre ved
et rigtig klem
- At nogen siger
- de holder af mig.
Jeg vil gerne !
holdes i hånden
have klem
kysses
kærtegnes. |
|
FØLELSERNES MAGT.
I Følelsernes land
Pludselig er den der,
skyller ind over mig,
så tårerne pibler ud af øjnene.
Eller som en prikken i kroppen
der breder sig helt ud,
i både fingre og tæer.
Den kan klemme, så hårdt i halsen,
at jeg, næsten ikke kan,
snakke eller synke.
Den kan komme, midt i mit liv,
og får hjertet til at banke hårdt,
med dobbelt takt
imod min brystkasse.
Det er som en flod af følelser,
der pludselig river mig med,
og forlader mig
i en brændende tomhed
Det KAN være en varm følelse,
af uendelig lykke,
der prikker fra hænderne,
gennem kroppen
for at kulminere i læbernes
berøring.
|
|
Kære Datter
Ja jeg skriver Kære
for du ER vores KÆRE datter ,
selv om det ser ud til
at du ikke har lyst til at være det .
Somme tider er jeg fortvivlet
Ude af mig selv af sorg
over at jeg ikke kan nå dig.
Til andre tider,
prøver jeg at leve med det
og finde glæde trods alt,
men på bunden er jeg ulykkelig.
Det gør så ondt at jeg ikke ved.
HVAD der er galt .
Jeg forstår ikke at du ikke
vil snakke om det.
Du må fortælle til mig,
hvis jeg er en elendig mor .
Jeg vil vide
HVAD jeg har gjort forkert.
Fik du for lidt kærlighed ?.
Havde vi for travlt da du var barn
Eller dengang du var teenager??.
Tog vi fejl, da vi mente ,
at du var selvstændig og moden nok,
til at kunne klare dig selv ?
SELVFØLGELIG har vi gjort fejl,
mange fejl .
Det tror jeg alle forældre har .
Jeg tror også at alle
ville indrømme det.
Alle mennesker laver fejl
da ingen er fuldkomne.
MEN vi gjorde DET,
som vi syntes var det rigtige,
på DET tidspunkt.
af livet.
Ufuldendte forældre.
|
|
Slægten.
Dagene svinder bort
mellem vore hænder,
og vort liv med dem.
MEN SLÆGTEN FORBLIVER
I går i dag og i morgen,
binder den os sammen,
hvor vi end så er . |
Slægtens træ.
Et træ uden rødder
det vil aldrig kunne leve.
Et træ helt uden grene
det må føle sig alene
Slægtens træ,
har mange rødder
og dets grene
- det er os -
|
|
Grene af slægten
Hvis du tror,
din gren er lille,
husk så på ;
dit træ er stort,
og har mange dybe rødder
i din slægt,
som stadig gror.
|
|
Herfra.
Herfra hvor jeg står
herfra min verden går.
Mit træ skal ikke stå alene
det har brug for sine grene.
|
|
Et slægtsbånd.
Vi sidder her
som hver sin gren
af det samme træ
og får kraft
fra det samme træ.
|
|
Husk dig selv
Husk din styrke
Husk din svaghed
Vis din glæde
Vis din vrede
Dit liv
er formet,
af dine indtryk,
Din fremtid,
af dine udtryk.
|
|
Fremtiden.
Din livsbane er kort
men slægtens er lang
og vi har alle
fælles rødder til fremtiden.
|
|
Begynd i dag.
Læg i hver dag
det bedste du kan.
Giv hver dag
det bedste du har.
Tag hver dag
det bedste du kan få.
Tænk hver dag
det bedste om andre.
Sig hver dag,
det bedste du ved,
er lysten til livet
lysten til dagen i dag.
|
Vidste du?
At du kan få mig til at føle
en glædesrus,
mere end nogen anden.
At du kan trække mig ud
over mine grænser,
mere end nogen anden.
At jeg nærer stor respekt for dig,
mere end nogen anden.
At jeg beundrer din alvidenhed,
mere end nogen anden.
At jeg fortvivles over Din nedtrykthed,
mere end nogen anden.
At du kan såre mig,
mere end nogen anden.
At jeg ikke har lyst til
at leve,
livet uden dig,
dig og ingen anden. |
|
Tag dine
længsler
Tag dine længsler ud.
Klip de koldeste dage ud af dit liv
og sæt dem ind
en dag hvor solen brænder dig,
mest i sommerheden,
hvor du ikke kan finde skygge,
eller i savnet
så de ikke brænder dit sind.
Tag dine længsler ud
og giv dem til den
de tilhører,
eller anbring dem der,
hvor du ønsker at være.
Længsler indeholder
dog
et strejf af varme.
|
|
Ensomheden.
Man kan ikke stille noget op med ensomheden,
Inden i sig selv,
for det er jo ikke fordi
man er alene,
men fordi man er ene,
om sin ensomhed.
Ene med sine tanker
om alt det man har inden i.
Derfor kan ensomheden blive så stor,
at man ikke kan se sig ud af den.
Man kan ikke rumme den,
og hvad skal man bruge den til!
|
|
Verden ER.
Verden Er som Du TROR den Er
Tro derfor på en verden,
du har lyst til at leve i
Fantaser,
tænk tanker,
før dem ud i livet,
mærk det ske
Medens du lever
|
|
Power
to live
I do
not know
How
you love me
But I
know you love me
Somehow
My
heart beats hard
Cause
the power
You
give me
Just
because
You
are somewhere.
You
give me strange
You
give me power
You
give me power to be strong
You
give me strange to be brave
Brave
enough to give love
The
love I need
to
live apart from you.
|
|
Altid
Altid vil jeg være der.
En del af alt.
I dine tanker
I dit sind
I dit liv
I det uendelige rum
I det ubegribelige
I det usynlige
I det som var
I det som er
I det som vil blive.
I dig
I alle
I alt.
|
|
Efter mig!
Den lille blomst
det varme smil
det er DET
som gir livets mening.
De drømme vi har
De fælles tanker
De dejlige glæder
Husk dem!
Husk, det der blev til,
i vores virkelighed
|
|
Der er så meget!
Hver gang,
er der så meget,
jeg ikke får sagt.
Så meget
jeg gerne ville,
snakke med dig om.
Men som vi ikke når.
|
|
Et Liv
Livet er tid.
Livet er vores tid.
Kroppen er det vi har tiden i.
Døden
er der hvor livet
med tiden bringer os til.
Konklusion:
Døden er målet med livet!
|
|
Gaven.
Den gave
som til os alle er givet
er glæden
ved fuldt at bruge livet
Et ønske,
en tanke
på livets vej
Fra mig
som skrev
dette digt
til dig
Til dig fra mig
Hanne Vestermark Torbensen.
|
Hvis du
forlader mig!
Hvis du forlader mig
"Hvis
du skulle forlade mig
så gør det helt stille og blidt
og ikke pludseligt
uden varsel
Det vil blive for
chokerende og lammende.
Eller hvad hvis du
gør det
så jeg ikke mærker det
eller
gør det
langsomt
så jeg kan vænne mig til tanken
Nej bare tanken er for stor en smerte,
den kan jeg ikke vænne mig til.
Det vil under alle omstændigheder blive en forfærdelig oplevelse
Noget, der gør ondt!
Så hvorfor trække det ud?
Ja, hvorfor sætte mig selv i den situation?
Jeg tror, jeg dør hvis du forlader mig,
Jeg tror jeg visner indeni
Jeg splintrer som glas
Det er bedre at du tager mig med
hvis du forlader mig?
Nu har jeg det !
Forlad mig tidligt før vi lærer hinanden at kende
Før vi bandt vores skæbner sammen,
Lad mig møde en anden end dig,
hvis du alligevel vil forlade mig
eller
Hvis nu du havde valgt en anden,
den aften på Slottet
så var vi slet ikke mødtes.
Så var det en anden du forlod.
fra Angstens Hule
|
|
Good bye
It's hard too live
It's hard to die.
But the hardets thing in life
is
to say goodbye
|
Tak fordi du tog lidt af din
tid
til at læse mine digte.

Til øverst på siden
Til min start side |
|